Om Naturhaven Awards 2021: Billeder, videoer og statistik
I år byder vi velkommen til Naturhaven Awards. I tråd med de sidste års kåringer af årets billeder fra naturhaven, så vil awardshowet foregå i en løssluppen og afslappet atmosfære. Vi skal naturligvis have uddelt prisen til årets 10 bedste billeder fra naturhaven, men vi skal samtidig også have kåret årets video, samt se på lidt statistik fra hjemmesiden… For hvilke artikler hitter egentlig blandt læserne?
Kompetent og erfaren jury
Igen i år har en stor og erfaren jury, bestående af artiklens ene forfatter, voteret i et sted imellem to minutter og ti år, og har som konsekvens heraf fundet frem til årets 10 bedste billeder fra naturhaven.
Fra juryformanden forlyder det at “udvalget af fremragende billeder var omfattende, men med opkvikkende adgang til pebernødder ad libitum, var det ikke desto mindre til sidst muligt, at finde frem til de bedste af slagsen”.
Jeg kan bedst lide billederne af sommerfuglen men alle billeder er bare så flotte. Vi læser med til næste år også. . God jul : )
Hej Anni
Herlig julehilsen fra dig, og den skal du have tak for. Her i naturhaven synes vi også at billederne af skovblåfuglen er rigtig flotte. Vi håber at se mange flere af dem, såvel som mange flere insekter, i det nye år.
God jul og nytår til dig også!
– Naturhaven.dk