Afholder en række myter om vilde haver dig fra at komme i gang med den grønne omstilling? Bliv klogere når vi ser på fakta versus fiktion.
Der er ingen tvivl om, at vilde haver bidrager positivt til naturen og biodiversiteten. Blandt befolkningen findes der dog alligevel en række myter om vilde haver, og visse af dem afholder desværre nogle fra at komme i gang med naturprojekterne. Vi sætter derfor spot på tre af de mest udbredte myter her. Det er således tid til lidt fakta versus fiktion.
I denne artikel ser vi nærmere på tre af de mest fasttømrede myter om vilde haver
Myte nummer 1: “Det er danskernes haver der skal redde naturen og biodiversiteten”
Det hedder sig til tider, at “årsagen til naturens og biodiversitetens sølle tilstand skal findes i de danske haver”. Men er det nu også rigtigt? Lad os se nærmere på fakta og fiktion.
Det er fiktion at sige, at det er haverne der skal redde os. Landbruget skal snarere fylde markant mindre
Det er ren fiktion at sige, at det er danskernes haver der kan og skal redde naturen og biodiversiteten. I videnskabelige kredse tales der om en menneskeskabt tilstand, hvor jordens sjette masseudryddelse finder sted. Det er i udpræget grad landbruget der skaber problemerne, og i særdeleshed den animalske produktion.
Det er særligt i Danmark at landbruget fylder alt for meget, og den grønne trepart er et symptom på, at man bredt nu har anerkendt dette faktum.
Landbruget optog godt 60% af Danmarks areal i 2021 – kilde: Danmarks Statistik
Det er uklart, hvor meget de danske haver rent faktisk udgør af det samlede danske areal. Opgørelsen fra Danmarks Statistik ovenfor dokumenterer dog, at bymæssig bebyggelse som helhed kun udgør under 8% af landets samlede areal. Det er derfor yderst begrænset hvor meget vilde haver rent faktisk batter som værktøj til løsningen af natur- og biodiversitetskrisen.
Landbruget udgjorde derimod næsten 60% af det samlede areal i 2021, og langt de fleste jorde dyrkes monokulturelt og yderst intensivt. Det efterlader naturen i en ekstremt presset situation. Det er således landbruget der skal tøjles, såfremt vi vil have løst natur- og biodiversitetskrisen.
Giv plads til naturen i haven og skab levesteder for pattedyr såsom dette rålam
Fakta: Du kan rent faktisk gøre en forskel i din have
Selv om løsningen på natur- og biodiversitetskrisen primært lyder på udtagning af landbrugsjord, gør det dog alligevel en reel forskel at omlægge til naturhave. For hvis du laver en vild have, med masser af vilde blomsterenge, hjemmehørende træer og buske, vandhuller og lignende, så tilbyder du nogle af de habitater som vi i udpræget grad mangler i et naturfattigt land som Danmark.
Særligt effektivt er det, hvis så mange som muligt kommer med på vognen, så der kan dannes “grønne korridorer”. Et udtryk vi også er inde på i bogen Et år i naturhaven. Det giver dyrene mulighed for at sprede sig mellem haverne, samt mellem land og by.
Myte nummer 2: “Du skal bare lade græsset gro, og så får du en vild have”
Det hedder sig til tider, at “græsset skal bare have frit spil i haven, og så kommer naturen”. Men er det nu også helt rigtigt? Lad os se nærmere på fakta og fiktion.
Det er fiktion at sige, at naturen vil indfinde sig hvis græsset får frit spil
I vilde haver søger man at efterligne de naturlige processer, og at skabe optimale forhold for den hjemmehørende flora og fauna. Under naturlige forhold ville græsædere konstant holde græs og urter nede, og på den måde skabe næringsfattige forhold. Græsædere er der dog sjældent mange af i vilde haver. Lader man derfor blot græsset gro 100% ukontrolleret, så vil der hurtigt indfinde sig en tilstand af græsdomineret monokultur.
Højt græs, som her i naturhaven, er godt i et begrænset omfang, men der skal også være plads til andet natur
Fakta: Græs er godt – i begrænset omfang
Du bør uden tvivl lade græsset gro vildt på dele af din grund. Mange dyr er nemlig afhængige af det, blandt andet sommerfugle såsom græsrandøje og engrandøje. Du gør dog klogt i at fokusere på at skabe næringsfattige forhold i haven, ved blandt andet at slå stier gennem græsset. Gerne med en plæneklipper med opsamler, så du kan fjerne det næringsrige afklip. Benyt det til at lave kvasbunker hvor pindsvin kan gemme sig.
Sådan håndterer du bedst græsset i din vilde have
De steder hvor du stadig har græs, bør du slå det mindst én gang om året. Gerne om efteråret. Husk som nævnt at fjerne afklippet. Med tiden vil disse områder komme til at bestå af et mix af græs og andre hjemmehørende urter.
De steder hvor du tidligere har haft græs, men ønsker anden vild natur, bør du fokusere på en perlerække af tiltag: Anlæg vandhuller, lav næringsfattige og sandede områder, plant hjemmehørende stauder, vilde buske og træer etc. Det er også en god idé at lave huller samt rode godt i jorden, og dermed efterligne vildsvin, og i det hele taget lave områder med bar jord så fugle lettere kan få adgang til orme og så videre.
Vil du vide mere om græs i vilde haver, så læs vores linkede specialartikel om emnet.
Her er store områder med græs erstattet af dødt ved, områder med bar jord og sand samt et vandhul i baggrunden
Myte nummer 3: “Vilde haver bliver fuldstændig overtaget af tidsler og mælkebøtter”
Endelig hedder det sig også til tider, at folk ikke vil lave en vild have fordi “de bliver fuldstændig overtaget af tidsler og mælkebøtter”. Men er det nu også helt rigtigt? Lad os se nærmere på fakta og fiktion.
Det er fiktion at sige, at vilde haver naturligt bliver hjemsted for en monokultur af tidsler og mælkebøtter
Formår man at lave en vild have, med et væld af hjemmehørende planter, så vil konkurrencen fra de andre planter sikre, at tidslerne begrænses. Det samme er tilfældet for mælkebøtterne, som i øvrigt kun blomstrer relativt kortvarigt i perioden omkring april og maj måned. Inden man får set sig om, er de således alligevel forsvundet igen.
En have med et utal af naturlige og hjemmehørende planter, bliver ikke overtaget af tidsler og mælkebøtter
Fakta: Tidsler og mælkebøtter er gode for havens dyreliv
Der er ingen reel tvivl om den biodiversitetsmæssige positive effekt ved netop tidsler og mælkebøtter. Tidsler er værtsplante for tidselsommerfugl, og et væld af insekter flokkes til planterne. Mælkebøtter tiltrækker på samme vis et utal af bier, sommerfugle, biller og lignende, og fugle såsom stillits indtager de afblomstrede frø med stor iver. Lad derfor planterne vokse i din naturhave.
Mælkebøtter lyser op i foråret og skaber liv og glade dage blandt insekterne
Og således fik vi sat spot på tre velkendte myter om vilde haver. Opsummeret kan vi altså slå fast, at der er god grund til at lave en naturhave, også selv om det primært er landbruget der skal afgive plads hvis natur- og biodiversitetskrisen skal løses. Hvad med dig, hvilke myter har du hørt om vilde haver? Lad os høre fra dig! Du er mere end velkommen til at fortælle om det i kommentarfeltet herunder.
Anbefalet netop til dig:
