Vil du gerne have mange flere fugle i haven? Så lad dig inspirere af denne artikel, samt nye video, fra naturhaven. Du kan let tiltrække fugle til din have.
Vidste du at fugle som stillits og skovspurv i høj grad lever af plantefrø? Den er god nok. Meget af tiden ses de stå nænsomt og plukke diverse blomster for frø. Og her har vi altså endnu en god årsag til, at du bør lade din have gro til, så der opstår rigeligt med blomster, buske og træer. Det er nemlig den sikre vej til at få flere fugle i haven.
Oplev stillits og skovspurv for fuld udblæsning, i den nye video fra naturhaven
Se videoen: Stillits og skovspurv flokkes til den vilde naturhave
Videoen ovenfor er fra naturhaven. Her ser du to forskellige arter af fugle, stillits og skovspurv, kaste sig frådende over det store udvalg af plantefrø, på et stort, gruset og utæmmet område i haven. Det er primært mælkebøtter de i stor stil tager for sig af i videoen.
Det er en sand fryd at se fuglene gumle løs. De plukker simpelthen hver enkelt blomst for frø, og det foregår med største omhu, med deres dertil praktisk indrettede næb.
Vil du også have flere fugle i haven? Så lad haven gro til
De fleste af os elsker fuglene i haven. Deres kvidren skaber en behagelig baggrundsstemning, og det er sjovt at følge med i hvad de laver. Hvis du også gerne vil have flere fugle i haven, så skal du lave en naturhave, hvor de for alvor kan trives.
Her er nogle ting du kan gøre:
- Lad ‘ukrudtet’ gro frit
Mange haveejere giver ikke meget plads til såkaldt ‘ukrudt’, såsom tidsler og mælkebøtter, men se blot på videoen ovenfor – fuglene er jo vilde med særligt sidstnævnte blomst, og det samme er et væld af insekter, såsom sommerfugle. Lad derfor ukrudtet få frit spil i din vilde have.
- Lad buske og træer vokse sig store og tætte
Skal du have flere fugle i haven, så skal der helst være masser af store og tætte plamager af buske og træer. Her kan fuglene finde ly og sikkerhed, søge efter føde, samt ikke mindst lave deres reder. Særligt træerne må gerne få lov at blive gamle, og meget gerne få huller. Så kan fuglene nemlig bygge reder og bo i træet.
- Hjælp fuglene på vej med redekasser, fuglebade og lignende
Du kan også hænge redekasser op på nogle af træerne i din naturhave. Så får fuglene hurtig adgang til nogle af de huller, som ellers ofte først kommer efter mange år i træerne på naturlig vis.
Godt tilbud: Stort udvalg af fuglebade
Annonce: Følg linket og find et stort udvalg af billige fuglebade til havens fugle. Køb fuglebad i dag. Klik blot på billedet.
Fuglene i haven har også brug for vand. Dels til at drikke af, men bestemt også til at vaske sig i. Lav derfor vandhuller rundt omkring på din grund, og supplér gerne med et eller flere fuglebade. Stil gerne fuglebadet et sted hvor du kan følge godt med. Det er nemlig sjovt at se fuglene stå og baske fjerene i vandet.
Billige redekasser til fugle: Naturhaven.dk anbefaler dig at købe billige redekasser her. (Reklamelink)
Billige fuglebade: Naturhaven.dk anbefaler dig at købe billige fuglebade her. (Reklamelink)
Stillits er en flot og farverig fugl
Stillits: En flot og farverig fugl i haven
Og så lige tilbage til de to føromtalte fuglearter. Jeg ved ikke med dig, men her i naturhaven elsker vi altså at se på stillitsen. Der er lidt ‘papegøje’ over den. I hvert fald i dens farvestrålende udseende. Læg mærke til dens flotte blanding af sorte, røde, gule og hvide farver. Det er en fryd at se på.
Fuglen tilhører finkefamilien, og er ganske lille af statur. Kun 12-14 cm bliver den, og hvis du lægger mærke til det omkring 42 sekunder inde i videoen ovenfor, så kan du også se hvor lidt den vejer, da den snildt kan lande på en mælkebøtte, uden at få denne til at knække. Kampvægten lyder oftest på kun 14-18 gram.
Stillits i Danmark
Bestanden af stillits i Danmark har været svingende, men i nyere tid generelt faldende. Højst sandsynligt på grund af landbrugets hærgen, samt øget brug af ukrudtsbekæmpelse. Vil du hjælpe en art som stillits i Danmark, så skal du med andre ord som nævnt give plads til alskens planter og ‘ukrudt’ i din have.
Jo flere steder du lader det gro på din grund, jo mere vil forholdene styrkes for arter såsom stillits.
Hvordan lyder en stillits?
Stillits har en ganske særegen kvidren. Her kan du høre lyden fra en stillits. Måske kan du genkende lyden fra din naturhave?
Hvor yngler stillits?
Stillits yngler på steder, hvor der er høje træer. Her bygger de deres rede, og den består af rodstykker, edderkoppespind, mos og andre lignende materialer. Ungerne opfostres fra begyndelsen af maj, og helt frem til slutningen af juli. Æggene udruges på 13-14 dage, hvorefter ungerne forlader reden efter yderligere 14-15 dage.
Ungerne fodres indledningsvist med bladlus, men går senere over til opgylpede frø. Som voksen lever de primært af frø, blandt andet fra mælkebøtter, som dokumenteret i videoen ovenfor.
Skovspurve er sociale dyr, og ses oftest hænge ud i større flokke
Skovspurv: I fremgang, mens ‘fætteren’ er i tilbagegang
Mange har en tendens til at blande skovspurven, samt dens ‘fætter’ gråspurven sammen. Arterne adskiller sig dog fra hinanden en smule.
Gråspurv eller skovspurv?
Hvis du kigger godt efter, så er det relativt let at se forskel på de to arter. Hvor gråspurven er grå på toppen, er skovspurven brun. Samtidig er skovspurven let genkendelig på dens sorte plet, på den hvide kind.
Gråspurven er i tilbagegang, og skovspurven i fremgang
I de seneste årtier har gråspurven været i tilbagegang. Også her mistænkes den intensive landbrugsproduktion for at være skurken. Samtidig har gråspurven ikke i lige så stor grad mulighed for som tidligere, at bygge reder under hustage og lignende, i takt med at de danske boliger er sat i bedre stand.
Skovspurven har på den anden side oplevet periodevis fremgang i bestanden. Der tales endda om, at den ligefrem har fortrængt gråspurven fra de danske haver.
Skovspurven lever i flokke, hvilket også er tydeligt i videoen ovenfor. Læg mærke til i selv samme video, hvor mange skovspurve der var samlet til en god gang ‘mælkebøttefest’. Det er i sandhed en social fugl vi har at gøre med her.
Hvad med dig, lader du også ‘ukrudtet’ gro vildt på din grund? Og oplever du også ofte stillits, skovspurv og andre fugle i haven? Lad os høre fra dig! Du er mere end velkommen til at fortælle om det i kommentarfeltet herunder.
Anbefalet netop til dig: