Hvor ofte skal du slå græsset i din vilde have? Og hvor meget plads skal du egentlig give til det? Bliv klogere i naturhavens store guide.
Landet over anlægges der vilde haver i et omfang, som kun de færreste kunne have drømt om. Udviklingen er positiv, da den fører til forbedrede vilkår for naturen og biodiversiteten. Noget af det som vi her på naturhaven.dk oftest bliver kontaktet om, er spørgsmål vedrørende græsplæner i vilde haver. For er de overhovedet “tilladte”? Hvor ofte skal de slås? Og har græs overhovedet nogen værdi for naturen og biodiversiteten? Alle disse spørgsmål besvarer vi her.
Så flot kan græs i vilde haver tage sig ud. Det høje græs ses i forgrunden, og i baggrunden ses blandt andet en blomstereng
-
Kort resumé
Vil du ikke læse hele artiklen? Så får du her et hurtigt overblik over artiklens pointer:
- Græs i vilde haver er OK: Højt og utæmmet græs er godt, men kun i dele af din have, og i samspil med andre naturtyper såsom vilde blomsterenge, vandhuller, skyggefulde områder med buske og træer med mere.
- Græsset skal slås mindst én gang om året: Områderne med græs skal slås mindst én gang om året, og det afklippede græs fjernes for at gøre jorden mere næringsfattig.
- Bar jord og sand er godt: Efterlign naturen og lav områder med bar jord og sand.
Græs er godt – i begrænset omfang
Lad os starte med de positive aspekter ved græs. Der findes en hel del forskellige dyr, som er afhængige af højt og utæmmet græs. Her kan blandt andet nævnes græshopper, mus og sommerfugle såsom græsrandøje og engrandøje. Disse sommerfugle lever på mange forskellige typer af græs, og for dem er det vigtigste, at det netop er højt og utæmmet. Med hensyn til musene og græshopperne, så elsker de at gemme sig i vildnisset.
Engrandøje i vild græseng
Skaber dynamik og forbedrer biodiversiteten
Hensigten med en vild have er at skabe dynamiske levesteder, samt at styrke biodiversiteten. Med højt og utæmmet græs skabes der ikke blot gode forhold for mus, men også for de ræve og rovfugle, som har musene på menukortet. Og når græshopperne får lov at trives, så er der pludselig mad for fugle såsom tornsangeren, samt for firben med mere.
Græshoppe i naturhaven med græsengen i baggrunden
De negative aspekter ved græs
Det er næppe forkert at proklamere, at “græs er gud” i de konventionelle haver. Her har haveejerne i hvert fald altid travlt med at pudse og pleje deres ofte golfbaneagtige plæner, og haverne fremstår monotone og kedelige. Et af de helt store problemer ved græs er, at det er utroligt dominerende. Det overtager lynhurtigt et område, og rødder og græstoppe smadrer livsvilkårene for mange af de vilde blomster, som vi ellers ønsker at give mere plads til.
De konventionelle haveejere gøder også ofte deres græs, og slår det jævnligt. Efterfølgende lader de typisk afklippet ligge. Alt dette skaber næringsrige forhold, og det er ren gift for de føromtalte vilde planter og blomster, som er afhængige af næringsfattige forhold.
I en vild græsplæne som denne, der kun klippes et til to gange årligt, trives blomster som hvid okseøje
Det skal du gøre: Lav områder med højt græs og etablér stier imellem det
Naturhaven.dk anbefaler, at du i dele af din vilde have lader græsset gro højt og utæmmet. Mellem områderne bør du etablere stier. Disse skal du jævnligt slå. Husk at fjerne det afklippede græs, så stierne med tiden bliver mere næringsfattige, og der dermed opstår bedre livsvilkår for naturligt hjemmehørende planter.
Flotte stier gennem græsset. Bemærk i øvrigt pindsvinet i midten af billedet
Hvor ofte skal græsset slås i vilde haver?
Det høje og utæmmede græs i din vilde have bør slås én gang årligt om efteråret. Dermed undgår du, at arealet omdannes til buskads og skov. Du kan, såfremt du ønsker flere af disse områder, naturligvis også lade det vokse. Nogle gange er det også nødvendigt at slå græsset én gang om sommeren, inden græsset smider sine frø. Det er bedst at benytte en le eller græstrimmer.
Afklippet skal fjernes
Husk at fjerne det afklippede græs. Det indeholder næringsstoffer, og det skal du helst have mindre af i områderne i de efterfølgende år, så dine græsarealer bliver mere artsrige. Du kan samle afklippet i kvasbunker, eller måske oven på et pindsvinebo. Så skaber du bedre livsvilkår for et væld af dyr.
Plant liden skjaller for at hæmme græsvæksten
Et godt råd er i øvrigt også, at plante liden skjaller i haven. Planten hæmmer nemlig græsvæksten, og du får dermed lettere ved at anlægge blomsterenge og skabe næringsfattige forhold.
Det afklippede græs kan du lave kvasbunker af, eller som her lægge det over et DIY pindsvinehus
Omdan resten af græsplænen til vilde blomsterenge, vandhuller med mere
Mellem områderne med højt græs bør du anlægge andre naturtyper. Du kan for eksempel lave én eller flere vilde blomsterenge. Disse kræver næringsfattige forhold. Skræl derfor det øverste lag græs og jord væk, tilfør sand og grus, og plant derefter naturlige og hjemmehørende blomster. Læs meget mere om hvordan du kommer i gang i følgende artikler:
- Sådan anlægger du en blomstereng: 5 tips der sikrer dig en fantastisk blomstereng i haven
- Tilbud på vilde blomsterfrø: Køb vilde blomsterfrø til haven her og glæd insekterne
- Direkte link til billige blomsterfrø: Billige blomsterfrø (reklamelink til anbefalet udvalg)
Græs i vilde haver er godt, men omdan også en del af din græsplæne til vilde blomsterenge
Anlæg også gerne vandhuller. Vand er kimen til alt liv, og med et vandhul tiltrækker du frøer og padder, og havens dyr får mulighed for at slukke tørsten. Inddrag dele af din nuværende græsplæne til formålet. Du kan læse meget mere om vandhuller, frøer og padder i artiklerne nedenfor:
- Sådan laver du et vandhul: Lav et vandhul i haven: Hent inspiration fra naturhaven
- Se havens frøer: Flere fantastiske billeder af havens frøer
Så flot ser det ud når man forvandler græsplæner til vandhuller
Erstat græsplænen med andre naturtyper
I din vilde haves græsområder, såvel som omkring dem, bør du også give plads til såkaldt “ukrudt” såsom tidsler, brændenælder og så videre. Mange insekter og sommerfugle er afhængige af disse. Lad også mere skyggefulde områder indfinde sig, hvor buskadser og små skovområder kan opstå.
Efterlign naturen og skab områder med bar jord og sand
Endelig er det også godt at efterligne naturen, for eksempel ved at gå i “vildsvine-mode” og rode i jorden, og virkelig skabe kaos. Så opstår der pletter med bar jord. Det er guld værd for insekter såsom jordbier. Anlæg også sandbede. Arter såsom rødpelset jordbi udgraver deres bo i sandet jord. Pletterne med bar jord gør det også lettere for fugle at grave efter orme.
I forgrunden ses et sandbed mellem græsengene, hvilket er et oplagt habitat for jordbier
Opsummering
Højt og utæmmet græs i vilde haver er altså overordnet set en god løsning. Dog kun i begrænset omfang. Akkurat som i naturen, hvor store græsædere sørger for at holde græsset nede, skal græsengene i din have slås mindst én gang årligt, og afklippet fjernes. Jo mere næringsfattige arealerne bliver, jo flere planter vil der med tiden indfinde sig. Anlæg andre naturtyper mellem engene, og lav stier rundt i haven.
Hvad med dig, vil du også lave en vild græsplæne i din have? Lad os høre fra dig! Du er mere end velkommen til at fortælle om det i kommentarfeltet herunder.
Anbefalet netop til dig:
Hej! Her i vores vilde have har vi faktisk brugt 2 eller 3 år nu på at holde græsset nede på dele af grunden.
Det har vist sig lidt vanskeligt fordi det hurtigt kommer igen når man har slået det.
Det jeg gerne vil dele med andre er at man skal huske at fjerne græsset når det er slået. Det skriver i også i artiklen. Hvis man ikke gør det får græsset hele tiden ny næring. Så jeg vil anbefale at følge rådene i artiklen. Vi fik først for alvor vilde blomster i haven da vi fik has på græsset.
Mange venlige hilsner fra Andreas
Hej Andreas
Det er rigtigt at græs kan være svært for alvor at “holde i ørerne”. Det er nemlig meget dominerende, hvilket vi også er inde på i artiklen.
Vi har dog opdateret artiklen med ny info om planten “liden skjaller”, som kan benyttes for at hæmme græsvæksten. Den anbefaler jeg du tjekker ud. Du kan læs mere om den her: https://naturhaven.dk/boost-din-blomstereng-med-liden-skjaller/
Lad os endelig høre fra dig igen.
– Naturhaven.dk
Hej
Hvor lang afstand til beboelse skal der være for at undgå græspollen i huset og giver det mening blot at lade græsset gro uden at så vilde blomster?
Pft. Steen
Hej Steen
Tak for de gode og relevante spørgsmål.
Vedrørende spredning af græspollen: Ifølge Astma-Allergi Danmark “bliver græspollen ikke transporteret så langt væk fra planten. Faktisk bliver under en procent spredt mere end en kilometer fra planten.” Kilde: https://www.astma-allergi.dk/viden-om/allergi/pollenallergi/typer-af-pollen/graes/
Hvis du lider af græspollen, så vil vi råde dig til strategisk at udvælge steder i din vilde have, hvor græsset kan få lov at vokse vildt, og som ligger afskærmet fra din bolig. For eksempel med naturlige barrierer mod huset såsom tætte buskadser, eventuelle skure og lignende. Indtænk også gerne vindretningen, som langt det meste af tiden i et land som Danmark kommer fra vest. Helt at undgå græspollen i huset kan du næppe, da der er så meget græs landet over.
Vedrørende græs versus vilde blomster: Vi er inde på spørgsmålet i vores artikel, og vores anbefaling er som nævnt, at lade græsset gro vildt på dele af din vilde grund, men bestemt ikke på hele grunden. Mange tror nemlig fejlagtigt, at biodiversitet er lig med blot at lade græsset gro vildt og utæmmet, og det er det langt fra. Naturlige græssere ville under naturlige forhold konstant sørge for at holde græsset nede, og dermed sørge for bedre forhold for vilde blomster og planter.
Derfor skal vi i de naturlige haver “holde græsset i ørerne”. Det gør man ved i områder at slå græsset, og konstant fjerne alt afklip så jorden udpines, og ved at lave områder med bar jord samt sand og grus. Man kan også så planten liden skjaller, som hæmmer græsvæksten. Nedenfor følger et par links til yderligere inspiration.
– Om liden skjaller: https://naturhaven.dk/boost-din-blomstereng-med-liden-skjaller/
– Tips til etablering af blomstereng: https://naturhaven.dk/5-tips-der-sikrer-dig-en-fantastisk-blomstereng-i-haven/
Vi håber du kunne bruge informationen til noget, og ellers skriver du bare igen.
– Naturhaven.dk
Er det bedre at lade sin enghave (med både blomster og græs) stå langhåret henover vinteren, og så klippe helt i bund i marts? Eller vil I anbefale at klippe helt i bund inden vinteren, og så igen til marts? Jeg ønsker at udpine jorden mest muligt, men hvis det alligevel ikke tjener noget formål at gøre før vinterens komme, kan man jo lige så godt vente 😊
Hvad tænker I?
Mvh Søren
Hej Søren
Glimrende og relevant spørgsmål. Græsset bør du gå efter at få helt i bund, og så selvfølgelig få afklippet fjernet, så næringen fra det fjernes, og engen dermed udpines.
De andre planter, derimod, gør du klogt i at lade stå. Mange af dem har nemlig stængler og så videre hvor et væld af insekter overvintrer. Tidsler, frøstande fra planter såsom hvid okseøje og lignende er eksempler herpå.
Rådet er derfor at du nøjsommeligt forsøger at udpine din eng med respekt for de enkelte planter. Det kan derfor være nødvendigt at styre uden om visse områder med din græsslåmaskine, le eller hvad end du nu benytter.
Lad os høre fra dig igen hvis processen byder på flere spørgsmål.
– Kristoffer fra Naturhaven.dk