5 aktiviteter der sikrer dig en vild have i efteråret

Så er det nu – det er efterår i haven. Læs med i artiklen her, og få gode råd til aktiviteter du kan kaste dig over, så du kan få en vild have.

Kalenderen melder nu september, og inden længe kan vi forvente køligere vinde, samt mere regnfuldt vejr, over de danske breddegrader. For mange er det kærkomment. Sommeren i år har nemlig endnu en gang budt på historisk varme og tørke, og de menneskeskabte klimaforandringer har igen påvirket vind og vejr over kontinentet.

Jo flere der omlægger til vilde haver, jo bedre. Lige nu er det oplagt at komme i gang. For efterår i haven er lig med mulighed for masser af aktiviteter. Vi har samlet en liste med fem af dem her.

Anlæg vandhuller i haven

Solnedgang i vild have

Sommerens sidste solnedgang i den vilde have

Wow, sikke et billede ovenfor, hva? Det er fra den vilde have, og det viser sommerens sidste solnedgang. Lyset er helt særlig på denne tid af året, og det er samtidig begyndt at være tydeligt, at vi går mod mørkere tider igen. Bemærk også vandhullet i midten af billedet. Det er relevant for denne artikel, for efteråret er et oplagt tidspunkt at grave vandhuller i haven.

Jorden er nemlig typisk langt mere medgørlig i efteråret. Årstiden er nemlig karakteriseret ved regn og rusk. Så selv om Danmark fortsat fremstår knastør lige nu og her, så må der forventes langt mere vand fra oven inden længe. Det gør det let at komme i haven og grave vandhuller.

Du kan etablere dine små søer og vandhuller via bassinfolie eller formstøbte havebassiner. Er du i tvivl om hvordan man laver vandhuller, så følg linket og bliv klogere.

Byg dit helt eget pindsvinehus i efteråret

Lav et pindsvinebo

Lav dit eget DIY pindsvinehus i efteråret

Lige nu er det kun september, og da pindsvinet typisk først går i hi til november, har du altså stadig god tid til at få bygget dit eget pindsvinehus til dem. Hvis du er vant til at se netop pindsvin, så er det garanteret når det er efterår i haven at du ser dem oftest. Her er de nemlig i fuld gang med at spise sig fede, så de trygt kan gå i hi vinteren over.

Læs vores store artikel om hvordan du bygger dit eget DIY pindsvinehus for inspiration. I artiklen tager vi som materialer til boet udgangspunkt i mursten, fliser og masser af dødt ved og grene. Du kan dog også snildt bygge et pindsvinehus ud af en gammel palle eller lignende. Muligheder er der nok af. Det er blot om at komme i gang.

Spring arbejdet over og køb et pindsvinehus i stedet
Er du ikke til gør det selv-opgaver? No problemo! Snup et billigt pindsvinehus i stedet (reklamelink til et udvalg af pindsvinehuse anbefalet af naturhaven.dk).

Plant stauder, buske og træer i efteråret

Bi og sommerfuglebusk

Efterår i haven er lig med plantningstid for sommerfuglebuske

Efteråret byder traditionelt på masser af regn, og samtidig er det typisk fortsat relativt mildt godt ind i oktober og november måned. Det gør jorden god at grave i, og det er derfor oplagt at plante stauder, buske og træer.

I naturhaven plantede vi sidste efterår et par sommerfuglebuske, og allerede i år står de flotte i haven, og bidrager med næring til insekterne. Du anbefales at tage forbi det lokale plantecenter, eller købe dine sommerfuglebuske online, så du kan få dem plantet i løbet af dette efterår.

Sommerfuglebuske i naturhave

Allerede i år er de nye sommerfuglebuske, som ses i midten af billedet, blevet relativt store

Relevante links:

  • Tilbud på sommerfuglebuske: Har det lokale plantecenter lukket, eller vil du blot spare tid og penge, så følg reklameklinket og køb dine sommerfuglebuske online.
  • Tilbud på stauder: Læs vores store artikel med tips til de 5 bedste stauder til din vilde have. Det er helt oplagt at plante dem når det er efterår i haven.

Hæng redekasser op i haven og styrk fuglelivet

Redekasser til havens vilde fugle

I efteråret er det tid til dels at hænge nye redekasser op, samt at få renset de eksisterende

Vil du have flere fugle, såsom solsortegærdesmutter, musvitter og lignende i din vilde have? Så er redekasser, i samspil med tætte beplantninger af buske og gamle træer, vejen frem. I efteråret bør du dels gøre de redekasser som du allerede har hængende rene, så de er klar til næste sommers rykind, og samtidig bør du overveje at hænge flere op.

Adskillige arter af fugle, blandt andet gærdesmutter, benytter faktisk redekasserne i løbet af vinteren. Her finder de tryghed og varme i kassen, alt imens den iskolde vind blafrer for fuld drøn udenfor. Så din vilde have bør være hjemsted for masser af gamle, døde og hullede træer, samt som supplement hertil en god sjat redekasser. Kom ud i efterårsblæsten og få dem hængt op!

Benyt reklamelinket ovenfor og find effektive redekasser til din vilde have. Du kan også læse vores store artikel om redekasser til havens fugle, så du kan blive klogere på emnet.

Høst efterårets frugter – men husk at gemme nogle til dyrene

Æbler til havens fugle

Tag for dig af æblerne i din vilde have – men husk også at gemme nogle til dyrene

En af de bedste ting ved efterårets ankomst til haven, er de mange modne frugter man kan tage for sig af. Vi anbefaler dig derfor at tage i haven, så du kan få høstet de mange lækre pærer, æbler og så videre, som sikkert blot hænger og venter på at blive snuppet.

Det er dog en god idé at lade en del af nedfaldsfrugten ligge, da et væld af dyr har det på menukortet. Solsorte ynder således at spise æbler i efteråret og i løbet af vinteren.

Og således lyder de fem råd til aktiviteter du kan kaste dig over i efterårshaven. Så hvad venter du på? Kom straks i gang!

Hvad med dig, ser du frem til at bladene skifter farve, og efteråret for alvor indtager landet? 
Lad os høre fra dig! Du er mere end velkommen til at fortælle om det i kommentarfeltet herunder.

Anbefalet netop til dig:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *