Elsket af få, hadet af mange. Således kan man velsagtens beskrive de ellers flotte tidsler i haven. Læs her hvorfor du bør lade dem gro.
Hvad synes du om tidsler? Mange haveejere hader dem. For de stikker da, og de gør ikke meget gavn af sig. Således lyder det i hvert fald fra mange konventionelle haveejere.
Men giv dem lige en chance, ikke? For som planter er de faktisk meget mere værd, end hvad man lige skulle tro. Start f.eks. med lige at kaste et blik over dem. De er egentlig ret flotte, ikke? Majestætisk står de der, med deres flotte lilla farver, samt deres knaldgrønne stængler.
Men fair nok da, lad os endelig ikke feje noget ind under gulvtæppet, og benægte den sandhed som det nu en gang er, at planten rent faktisk kan stikke en smule. Yes, “en smule”. For så er det altså heller ikke værre. Så planen om at udrydde dem, blot fordi man ikke vil udsætte sig selv for risikoen for et lille stik, den bør man nok pakke sammen.
I virkeligheden er tidslerne fuldstændig vanvittigt vigtige planter for insekterne. Du ved, de hårdt pressede insekter. Dem som vi som samfund kollektivt synes at have besluttet, at vi vil hjælpe. Og netop derfor giver det jo endnu mindre mening, at fjerne disse planter, som er så vigtige for dem.
Hvis du ikke allerede var blevet overbevist om at give plads til tidslerne i din naturlige have, så se blot med i videoen her
Tidsler i Danmark
Nogle af de mest almindelige tidsler du ser i Danmark, er kruset tidsel, agertidsel og horsetidsel. De er almindelige i det meste af Danmark, og vokser primært i det åbne land. Således også i haverne. De kan blive relativt høje – i tilfældet med kruset tidsel helt op imod 180 cm.
Hvornår blomstrer tidsler?
De danske tidsler blomstrer i perioden fra juni-september. Og når først de gør det, så er det bare ud at se nærmere på det. I hvert fald hvis du er vild med at se på insekter. For det vrimler ærlig talt med dem, og du kan hurtigt se alt fra diverse biller og svirrefluer, til bier og sommerfugle. Alle har de det til fælles, at de elsker at bestøve disse flotte planter.
Tidsler tiltrækker et væld af insekter. Her ses blandt andet svirrefluer besøge de flotte lilla blomster
Derfor er tidsler vigtige for havens insekter
Der er alt mulig grund til at lade tidsler i haven vokse som de vil. For de er guld værd for mange af havens insekter. Tag f.eks. sommerfuglene. Ifølge den danske rødliste fra 2019 er hele 35 arter af dagsommerfugle i stor risiko for at forsvinde fra danske breddegrader.
Arter som tidselsommerfugl og citronsommerfugl lever blandt andet af tidsler, og det samme gør deres larver. Så i en naturlig have skal man selvfølgelig tilgodese disse arter, ved at lade tidslerne gro frit.
Vil du have flere insekter i haven? Køb insekthoteller og gør din have vildere i dag!
De sjove små svirrefluer, eller blomsterbier, som nogle foretrækker at kalde dem, er også ganske vilde med tidsler. Der kan derfor hurtigt opstå kamp om pladsen, når alle havens insekter søger mod tidslerne, og den herlige føde de får fra dem.
Tidsler i græsplænen er fede at se på, og gode for insekterne – også selvom de stikker en smule
Lad tidslerne stå, til glæde for insekterne
Samlet set er det altså en rigtig god idé, at lade havens vilde tidsler stå. Til glæde ikke blot for en selv, for de er nu en gang flotte, men bestemt også for havens insekter. Vil du ikke lade dem tage alt for meget overhånd, så kan du eventuelt overveje at udpege nogle specifikke områder på din grund, hvor du lader dem vokse vildt. Resten kan du så holde fri.
Hvis du vil gøre alvor ud af dine bestræbelser om at lave en insektvenlig have, så er tidsler i haven en uvurderlig komponent i processen. En mangfoldig og naturlig have er først for alvor komplet, når den har en eller flere tidsler at byde på.
Også sommerfuglene er vilde med tidsler
Netop nu blomstrer tidslerne i naturhaven
I øjeblikket er vi vidner til årets blomstring blandt naturhavens tidsler. Du kan se flere billeder af det her i artiklen. Læg mærke til hvordan blomsterne tiltrækker insekterne som var de magneter. For at være helt ærlig, så er det altså bare for lækkert at se på. Man kan jo kun håbe, at det kan inspirere dig til også at lade tidslerne gro frit i din vilde have.
Hvad med dig, hvordan har du det personligt med tidsler i haven? Er det go eller no-go? Lad os høre fra dig! Du er mere end velkommen til at fortælle om det i kommentarfeltet herunder.
For år tilbage hadede jeg alle former for tidsler – de var bare i vejen og især når jeg elsker at gå med bare fødder i haven. Men efter at nogle få har fået lov til at gro frit og jeg dermed har fået mulighed for at kigge nærmere på dem, så er de jo ret flotte samt et mangfoldigt liv der samler sig omkring dem.
I min naturhave må de hjertens gerne gro vildt flere steder, men få steder ser jeg stadig helst som tidselfrit.
Virkelig fin artikel:-)
Hej Michele
Tidsler kan i den grad stikke, det er der ingen tvivl om. Derfor er det en god idé, som du også skriver, at holde den del af haven fri for dem, hvor man befinder sig ofte, og måske endda med bare fødder.
Men de andre steder, der er det bare herligt at de får lov at vokse. 🙂
Tak for de pæne ord, og vi skrives ved i næste artikel.
Pingback: Insekter i haven: Trængsel på tidslerne - naturhaven.dk
Pingback: Lav en vild have i 2020 - og styrk naturen - naturhaven.dk
Jeg har også hadet tidsler og fjernet dem inden de gik i blomst så de ikke spredte sig.
Men nu har jeg ladet en del stå og kun fjernet dem i græsplænen og bedet.
Der står 5-10 store tidsler i den vilde del af haven og jeg nyder at se de mange insekter og sommerfugle på dem.
Jeg har ikke tidligere været klar over vigtigheden af disse og de er jo egentlig flotte.
Mvh
Kirsten
Hej Kirsten
Det er herligt at høre du giver plads til tidslerne i din have. Som du også tilsyneladende har erfaret, så betyder disse planter rigtig meget for et væld af de danske insekter.
Det er lige nu, her i sensommeren, at tidslerne for alvor står flotte og store, så det er bare om at give dem plads til at udfolde sig. Lad os håbe endnu flere danskere tager det gode budskab om de vilde haver til sig, og så glæder vi os til at se dig igen her på naturhaven.dk.
– Naturhaven.dk
Tak for god artikel.
Jeg vil bare høre om der er æg og larver, der er på tidslerne EFTER blomstring?
De kaster forholdsvis mange frø af sig.
Så kan man klippe dem ned med ‘god samvittighed’?
Hej Louise
Det er et rigtig godt spørgsmål du stillede der. Tager vi en art som tidselsommerfuglen, som i øvrigt er en af de mest almindelige på hele jordkloden, så er det jo velkendt, at den lægger sine æg på blandt andet tidsler. Også gerne på brændenælder. Æggene klækker dog allerede efter ca. en uge, og herefter forpupper larverne sig efter yderligere en måned. Det sidste stadie forekommer så to uger senere, hvor puppen klækkes, og den færdigudviklede tidselsommerfugl kommer til syne. I løbet af sensommeren og efteråret trækker den mod sydligere himmelstrøg.
Så hvis vi tager udgangspunkt i tidselsommerfuglen, så er der altså intet der hindrer dig fra at klippe dine tidsler væk i starten af efteråret.
Der er dog naturligvis et væld af andre arter også at tage hensyn til. Det skal ikke udelukkes, at visse arter måske har overvintrende æg og larver gemt i tidslerne. Andre må gerne byde ind her med viden om dette. Derfor vil jeg anbefale dig at klippe dine tidsler væk i efteråret, og samle dem i kvasbunker rundt omkring i haven. Kør altså ikke det organiske materiale væk til genbrugspladsen eller lignende. Så kan de eventuelle overvintrende insekter overleve, og samtidig fungerer kvasbunker som glimrende tilholdssteder for andre insekter, pindsvin og lignende.
Lad os høre fra dig igen hvis du har flere spørgsmål og indspark. Og på gensyn her på hjemmesiden.
– Naturhaven.dk
Kære Naturhaven,
Super tråd og mange gode betragtninger. Har haft mulighed for at købe ca 50.000 kvm af naboen. Tre år siden her til september. Området er gammel mark, men vores strategi er lidt anderledes. Vild med Go samvittighed👍
Men der er jo en slange i paradis – i vort tilfælde tidsler. Rigtig rigtig mange af slagsen. Tror de har overtaget ca 25.000 kvm allerede. Nyder virkelig deres tilstedeværelse. Da der var dyrket mark var der langt mellem insekter og fugle, herunder svaler.
Nu er det ganske enkelt et skønt leben. Fluer, bier, svaler, harer, rådyr, fasaner, glenter, pindsvin – og sådan kan jeg blive ved.
Men frygter at tidslerne tager mere og mere overhånd. Ved ikke helt hvad jeg kan gøre, men kunne det være en slagleklipper med opsamler måske være en løsning. Eller klippe 2 gange i foråret, så jeg undgår at det bliver en tidselmark.
Lad høre hvis der sidder en derude og har en Go løsning.
Varme hilsner fra
Alan Sørensen
Ryttervej
8641 Sorring
Hej Alan
Tak for den fine besked, og det lyder rigtig nok som et vidunderligt område du har anskaffet dig, hvor der virkelig igen er kommet gang i dyrelivet. Fantastisk!
At lave en vild have er ikke blot et spørgsmål om at stå til. Man risikerer nemlig, som du også rigtig nok er inde på, at enkelte arter bliver for dominerende og i for stor omfang tager over. Et godt eksempel herpå er med brombærbuske, som med tiden kan kvæle livsbetingelserne for alle de andre naturlige og hjemmehørende planter og blomster, som vi ellers gerne vil hjælpe på vej.
Havde naturen haft frit spil, så ville der hurtigt indfinde sig en masse naturlige planteædere. Naturen, biodiversiteten og dyrelivet i Danmark er dog, som du helt sikkert ved, desværre fortsat i en elendig forfatning, så man må som ejer af en vild have træde til og udføre “naturpleje”.
Her er hvad du rent praktisk kan gøre:
– Løsning 1… Lad os kalde den for “den aktive rugbrødsløsning”. Her går du selv ud, smøger ærmerne op, og så fjerner du en del af tidslerne. Få hele roden med op. Husk at gå til opgaven med det i sigte, at du skal “efterligne naturen”, så undgå menneskelige konstruktioner såsom “lange lige rækker” og så videre. Fjern i stedet tidslerne lidt tilfældigt, så de stadig står mange steder helt tilfældigt, kaotisk og naturligt.
Næste ting du skal huske på er, at de hjemmehørende vilde blomster og planter trives bedst i næringsfattig jord. Så over de kommende år skal du aktivt selv i denne “løsning 1” udpine jorden, fjerne græs på samme kaotiske måde som beskrevet ovenfor, og gerne tilføre sand og grus til området. Med tiden vil du i takt med at du fjerner organisk materiale, såsom græs, udpine jorden, da materialet ikke får lov at blive liggende og fungere som gødning. Som årene går vil stadig flere nøjsomme/næringsfattigelskende planter og blomster tage over.
Og nå ja, så husk lige lidt rugbrød, ikke? For løsning 1 kræver som sagt en del arbejde fra dig af, men det er jo heller ikke dårligt. Motion er jo godt.
– Løsning 2… Lad os kalde den for “slip gederne fri”. Denne løsning kan du kombinere med løsning 1, så du stadig selv er med. Løsningen er oplagt hvis du har overvejet at få geder. Det er sjove dyr at have rendende, så hvorfor ikke? De indtager gerne tidsler, og de kan fungere som naturplejere ligesom du ser vilde heste, elge og så videre gør det rundt omkring i Danmarks nye og vilde naturområder. Du kan i øvrigt også benytte heste til formålet.
Med denne løsning skal du huske, at det helst ikke skal ende med at dyrene fjerner alle planter. De skal kun holde det naturligt nede. Læs lige op på regler for hold af geder hvis du er tændt på løsningen.
Vi er lidt inde på det med at skabe næringsfattige forhold, og at holde græsset nede, i følgende artikler som du eventuelt kan læse:
– Om at skabe næringsfattige forhold til glæde for blomster: https://naturhaven.dk/5-tips-der-sikrer-dig-en-fantastisk-blomstereng-i-haven/
– Om at holde græsset under kontrol: https://naturhaven.dk/guide-det-skal-du-vide-om-graes-i-vilde-haver/
Jeg håber dette satte nogle tanker i gang. Vend meget gerne tilbage med nyt i sagen! Gode hilsener herfra.
– Naturhaven.dk