Sådan hjælper du bierne i haven
Hvis du rigtig gerne vil have din naturhave til at summe af insektliv, så er der en række andre ting du kan gøre, ud over at plante bærbuske. Dels er det en god idé at lade haven vokse så vildt og utæmmet som muligt. Læs mere om hvordan du gør, samt hvordan du laver en vild have, i bogen Et år i naturhaven.
Det er også vigtigt, at du gør din naturlige have våd og sumpet. Udgrav gerne et eller flere små vandhuller på din grund. Gerne i tilstødende områder op imod blomsterenge eller lignende. Som prikken over i’et bør du også lave kvasbunker, samt hænge insekthoteller op forskellige steder. Du kan se et udvalg over tilbud på billige insekthoteller her.
Lad os derfor slå fast, at hvis du vil tiltrække bier, så skal du altså lave en naturlig have, hvor planterne i stor udstrækning får lov at vokse vildt og ukontrolleret. Jo vildere din have får lov at være, jo bedre for bierne. Gør med andre ord din have “vild med vilje”.
Hej!
Jeg har googlet på livet løs for at finde ud af om alle brombær er lige gode til bierne. Endte med at købe en vild art med torne på dba sidste år, men tror ikke den har overlevet. Er det lige gyldigt hvilken en man planter♀️?
Mvh Bodil
Hej Bodil
Tak for det meget spændende spørgsmål, og beklager det noget sene svar.
Som nævnt, spørgsmålet er spændende, for det er værd at overveje, om planters evne til at tiltrække insekter mon forstyrres, jo mere de forædles. Så vi har undersøgt sagen, og umiddelbart viser vores research, at der ikke umiddelbart er nogle brombærplanter der er bedre for insekterne end andre.
Der findes faktisk op mod 90 forskellige sorter af brombær, hvilket er helt vildt. Forskellen på de enkelte sorter kan dog ofte være svær at se, med mindre man virkelig undersøger dem til bunds.
Der findes endda nu også sorter uden torne, men umiddelbart ville vi foretrække dem med torne, hvilket også er dem du tilsyneladende har valgt. Hvis andre læser med her og ved, om der er visse former for brombærsorter der er bedre for insekterne end andre, så deltag meget gerne i debatten.
Vi ser frem til at se dig på siden igen.
– Naturhaven.dk