Er du også vild med vilje, og vil du have flere træer i haven? Så tjek denne liste over hjemmehørende træer i Danmark ud for inspiration.
“Naturhaver”, “vilde haver” og “vild med vilje”. Det er alt sammen ord der betegner den bevægelse, som danskerne i stor stil har kastet sig over, og som har ført til grønnere og mere biodiversitetsvenlige haver. Her gives der i øget omfang plads til de naturlige og hjemmehørende træer. Men hvilke er der tale om? Se listen her og bliv klogere!
Der findes mange hjemmehørende træer i Danmark, men hvilke er mon bedst at plante i haven?
Hvorfor er hjemmehørende træer og planter vigtige?
Selvom det til tider kan være fristende at købe udenlandske buske, træer og blomster til haven, så er det langt fra en god biodiversitetsmæssig beslutning. De danske dyrearter er nemlig ikke tilpasset til de udenlandske planter. Du gør derfor den danske biodiversitet og natur en bjørnetjeneste ved at vælge udenlandske planter frem for de hjemmehørende.
Det værste du kan gøre er at introducere decideret invasive arter til din have. Undgå altid dette.
Her er de bedste hjemmehørende træer i Danmark
I boksen nedenfor har vi samlet et udvalg over de bedste hjemmehørende træer i Danmark. Disse træer kan du altså med ro i sindet plante i din have. De er nemlig naturligt forekommende, og de gavner dermed Danmarks vilde natur.
- Almindelig røn
- Ask
- Birketræer – Dunbirk og vortebirk
- Bævreasp – Også kendt som poppel
- Bøg
- Egetræer – Stilkeg og vintereg
- Elmetræer – Småbladet elm og storbladet elm
- Fuglekirsebær
- Lindetræer – Småbladet lind og storbladet lind
- Mirabel
- Navr
- Rødel
- Seljepil
- Skovæble
- Skovfyr
- Slåen
- Tørst
Køb dine hjemmehørende træer her
Der er flere fordele ved at købe dine hjemmehørende træer online. Dels får du hurtigt og let adgang til det komplette udvalg, og du får mulighed for i dit eget tempo at planlægge hvilke træer du vil have. Når din bestilling er foretaget, så kan du straks begynde at grave ud til træet i haven, og samtidig se frem til at modtage det fra en dedikeret fragtmand. Købsprocessen er med andre ord let og ligetil.
Køb dine hjemmehørende træer online
Fordele: Stort udvalg, lave priser og nem levering.
Bemærk: Nøje udvalgt reklamelink. Anbefalet af naturhaven.dk.
5 udvalgte hjemmehørende træer
Du kan også læse vores artikel med tilbud på billige træer til haven, hvor vi har udvalgt fem af de bedste arter. Så kan du blot læne dig tilbage og lade dig inspirere af vores bud på de bedste træer til den vilde have.
Et par kommentarer til listen
Lad os for en kort stund knytte et par kommentarer til listen over hjemmehørende træer i Danmark ovenfor. For det første er der en smule uenighed om hvorvidt mirabel faktisk er hjemmehørende. En del tyder på, at den er indført sydfra for år tilbage. Af mange anses den dog efterhånden som hjemmehørende, og der er ingen reel tvivl om, at den gavner biodiversiteten.
Lad os dernæst også knytte en kommentar til planten “tørst”. Det er måske mere korrekt at omtale denne som en mindre busk, eller som et “lille træ”. Planten bliver typisk ikke meget mere end 4-6 meter høj, men om den er god for naturen er der trods alt ingen debat om. Tørst er således blandt andet værtsplante for den flotte citronsommerfugl, som er en rigtig forårsbebuder.
Det skal du overveje inden du planter træer i haven
Husk at visse træer vokser hurtigt, mens andre vokser langsommere. Det er vigtigt at du finder et egnet sted på din grund, og at du husker, at træet med årene vil give ekstra skygge i haven. Det kan være en fordel, for eksempel hvis du om sommeren vil have det køligere i dit hus, men det kan også være til gene for naboer. Vilde blomster og planter trives endvidere ofte i solbeskinnede områder, så husk stadig at sikre dette i haven.
Hvilke dyr er afhængige af de hjemmehørende træer i Danmark?
Det er rigtig godt hvis du kan få plads til ét eller flere vilde og hjemmehørende træer i din vilde have. De styrker nemlig naturen og biodiversiteten. Mange træer blomstrer i løbet af foråret og sommeren, og så kommer insekterne naturligvis og bestøver dem. Mange fugle bygger også reder i trækronerne eller i hullede træer. Endelig er der også enkelte pattedyr, såsom egern, der lever i træerne.
Er dine hjemmehørende træer endnu ikke hullede og gamle, så hæng et par redekasser på dem
3 afsluttende “træ-tips”
Og så afslutningsvis tre tips til dig der overvejer at plante træer i haven, eller som allerede har dem voksende:
- Lad de gamle og hullede træer være: Et væld af dyr er tilpassede gamle, døde og hullede træer. Er dine træer endnu ikke i den forfatning, så hæng redekasser på træerne i stedet, og styrk dermed forholdene for havens fugle.
- Lad de væltede træer ligge: Skulle det forekomme at et træ vælter i din have, så lad det endelig ligge. Et virvar af svampe og mosser lever på dødt ved og nedbrudt træ, og det væltede træ sikrer endvidere et mere vildt udtryk i din have.
- Husk den lysåbne natur: Vi har allerede været inde på det, men nævner det gerne igen: Det er vigtigt at dine træer ikke skygger over hele din have. Lysåben natur er nemlig vigtig, og det er her at et væld af vilde planter har optimale vækstbetingelser.
Vilde haver kalder i den grad på naturligt forekommende hjemmehørende træer
Hvad med dig, har du hjemmehørende træer såsom bøgetræer, egetræer, tørst eller lignende voksende i din have? Lad os høre fra dig! Du er mere end velkommen til at fortælle om det i kommentarfeltet herunder.
Anbefalet netop til dig: