Frugttræer er oplagte i vilde haver. De sikrer nemlig gode livsbetingelser for et væld af dyr. Men hvornår planter man æbletræer i haven?
Frugttræerne er uden tvivl et af de mest yndede elementer i de danske haver. Det er ikke så overraskende endda, for det danske klima indbyder til produktion af lækre frugter. Træerne er samtidig fordelagtige for et væld af dyr, herunder insekter, fugle og pattedyr. Læs med og bliv klogere på hvornår du bedst planter frugttræer, og lær om fordelene ved træerne.
Hvornår planter man æbletræer? Det er der mange af naturhavens læsere, der gerne vil vide
Plant dine æbletræer i efteråret og om vinteren
Der er ingen tvivl om, at frugttræer, og herunder æbletræer, har bedst af at blive plantet om efteråret og om vinteren. Den fugtige og ofte stadig milde jord giver træet mulighed for at etablere rødder. Samtidig er vækstsæsonen ovre, og bladene er faldet af træerne.
Kan man plante frugttræer og æbletræer om foråret?
Ja, det er muligt at plante frugttræer og æbletræer om foråret, men det kan være lidt mere udfordrende at sikre dem vand nok, på grund af højere temperaturer og mindre nedbør. Husk derfor jævnlig vanding af æbletræet, såfremt du planter det om foråret.
Der er mange fordele ved at plante æbletræer i haven, og i særdeleshed hvis man er vild med vilje
Fordele ved æbletræer i vilde haver
Nedenfor har vi listet 3 fordele ved at plante æbletræer i vilde haver:
- Sikrer frugter til mennesker: En nyttehave er en have, hvor man primært dyrker planter med det formål, at forsyne sig selv med frugter, grøntsager og så videre. Dette er i kontrast til en naturhave, også kaldet vild have, hvor man sætter naturen fri, og hvor fokus er på at skabe gode forhold for biodiversiteten. Naturhaven kan dog sagtens kombinere aspekterne fra nyttehaven, med aspekterne fra den vilde have, og her er frugttræerne et godt eksempel, da de også sikrer frugt til mennesker.
- Sikrer frugt til dyr: Et væld af havens dyr har frugter såsom æbler på menukortet. Det gælder blandt andet havens solsorte, som elsker at hakke i æblerne vinteren over. Så husk at lade nedfaldsfrugten ligge.
- Sikrer blomster til insekterne: Et væld af Danmarks insekter, herunder vilde bier og sommerfugle, ynder at bestøve frugttræer, såsom æbletræer. Blomsterne er endvidere flotte at se på, samt herlige at dufte til i foråret.
Her bestøver de vilde bier blomsterne på jorden, men de er også vilde med blomsterne på frugttræerne
Tilbud: Køb billige æbletræer online
Hvor køber man billige æbletræer online? Og er det overhovedet fornuftigt at købe træer via internettet? For at svare på det første spørgsmål, så anbefaler naturhaven.dk, at du slår dig løs i det store udvalg af frugttræer hos Plantetorvet. Her er der blandt andet gode tilbud på et væld af forskellige sorter af æbletræer.
Plantetorvet: Køb dine æbletræer hos Plantetorvet. Udvalget er omfattende. Set til priser fra kun 275 kroner.
Plantetorvet: Køb frugttræer såsom pærer, blommer og kirsebær hos Plantetorvet. Set til priser fra kun 299 kroner.
Bemærk: Nøje udvalgte reklamelinks. Anbefalet af naturhaven.dk.
Det er i øvrigt smart at købe frugttræer online. Du kan lynhurtigt danne dig et overblik over udvalget, og du kan købe ind lige når det passer dig. Udvalget af planter er typisk også langt større end når du drøner forbi den lokale planteskole.
Nedfaldsæbler sikrer føde for havens dyr til langt ud på vinteren
3 tips om havens frugttræer
Og så til sidst tre hurtige tips til dig der netop har plantet frugttræer, eller som overvejer at få det gjort:
- Giv frugttræerne masser af sol: Langt de fleste frugttræer og æbletræer vokser bedst i direkte sol.
- Lad naturen gå sin gang: Lad være med at bekymre dig om hvordan dit frugttræ bedst “passes og plejes”. Lad i stedet naturen gå sin gang, og lad insekterne gøre deres arbejde. Du har jo trods alt en vild have, ikke?
- Nyd frugterne med glæde, men gem en masse til dyrene: Som nævnt er blandt andet solsorte vilde med nedfaldsæbler, og det samme er tilfældet for blandt andet ræve og andre pattedyr. Så lad en del af frugterne være. Til glæde for havens dyr.
I takt med at årene går, og træerne vokser sig store, er det i øvrigt en god idé at hænge redekasser op i dem. Så tjener de pludselig endnu et biodiversitetsformål. Det kan nærmest ikke blive bedre!
Hvad med dig, er din naturhave hjemsted for en masse æbletræer, og skaber det glæde hos både mennesker og dyr? Lad os høre fra dig! Du er mere end velkommen til at fortælle om det i kommentarfeltet herunder.
Anbefalet netop til dig:
Hej jeg plantede tre æbletræer i min have i starten af marts og vil vide om det er for tidligt på året? hvordan får jeg dem til at vokse bedst ?
Hej Erik
Det er godt at høre, at du har plantet æbletræer i din have. Det skal alle nok få stor glæde af. Fra insekter, fugle og pattedyr, som er afhængige af blomsterne og frugterne, og så naturligvis også til mennesker, som også får glæde af frugterne.
Som nævnt i artiklen er det bedst at plante æbletræer i efteråret. Her er jorden nemlig typisk varm og fugtig. Det samme har dog været tilfældet i år, i starten af marts, så det er i og for sig glimrende, at du har plantet dem der.
Hvis du skal have dem til at vokse optimalt, så hold øje med, at jorden fortsat er fugtig. Nu har vinteren været usædvanlig våd, men hvis der kommer en længere periode med tørt vejr, så overvej at give æbletræerne lidt ekstra vand.
Vend endelig tilbage hvis der er nyt i sagen, eller flere spørgsmål.
– Naturhaven.dk