Går du og overvejer at lave din egen vilde have? Så find inspiration her. Artiklen indeholder flotte billeder af havens blomster og insekter.
En have fuld af summende insekter, samt masser af flotte og duftende blomster. Ja, der findes næsten intet bedre, vel? Mangler du inspiration til at lave din egen vilde have? Så tjek lige alle de flotte billeder ud i artiklen her. Få også svar på hvilke blomster du med fordel kan plante i din have, hvis målet er at tiltrække masser af insekter.
Se med i den idylliske video fra naturhaven
Naturhaven bugner af blomster og insekter
Som du nok kan se i videoen ovenfor fra naturhaven, er der ikke ligefrem mangel på blomster og insekter her på grunden. Den vilde have er plantet til med et væld af forskellige sorter af stauder, og de blomstrer løbende fra det tidlige forår, og helt til sensommeren. Det er smart, for så er der kontinuerligt føde til insekterne.
Nedenfor kan du se et udvalg af de flotte blomster.
![vilde gule blomster i haven](https://naturhaven.dk/wp-content/uploads/2021/06/vilde-blomster-i-vild-naturhave.jpg)
![Hvide blomster](https://naturhaven.dk/wp-content/uploads/2021/08/hvide-blomster.jpg)
![Tulipan i vild have](https://naturhaven.dk/wp-content/uploads/2021/08/tulipan-i-vild-have.jpg)
![Hvid okseøje i haven](https://naturhaven.dk/wp-content/uploads/2021/08/hvid-okseoje.jpg)
Et væld af forskellige blomster ses ovenfor, blandt andet den insektvenlige “hvid okseøje”
Hvilke blomster er gode til insekterne i haven?
Som nævnt er det godt at plante stauder i haven der blomstrer hen over hele sommerhalvåret. Fra det tidlige forår, og helt hen til efteråret sætter ind. Så har insekterne nemlig konstant noget at kaste sig over.
Et godt sted at starte, er at plante et eller flere piletræer i din vilde have. De blomstrer nemlig i det tidlige forår, og tilbyder dermed insekterne vigtig næring på et tidspunkt, hvor der ellers ikke er det helt store fødegrundlag for dem.
Lad dig inspirere af denne liste fra bogen Et år i naturhaven. Den giver dig et indblik i hvilke blomster der gør sig godt til henholdsvist foråret, sommeren og efteråret:
Blomster til hver en årstid
- Køb dine vilde blomsterfrø her: Du kan let få flere af disse sorter til at vokse i din have, ved at købe en vild blanding af blomsterfrø. Følg linket og få et godt tilbud på en blomsterfrøblanding.
- Køb dine stauder her: Køb dine stauder online her (reklamelink til udvalg anbefalet af naturhaven.dk) til fornuftige priser.
- Forår: Agerkål, agersennep, døvnælde, engkarse, følfod, judaspenge, krybende
læbeløs, seljepil, vinterkarse - Sommer: Baldrian, blåhat, isop, katost, lavendel, merian, mjødurt, slangehoved,
storkenæb, tusindstråle - Efterår: Almindelig knopurt, høstborst, rødkløver, djævelsbid, hjortetrøst,
kongepen, sankthansurt
![Blomster til den vilde have](https://naturhaven.dk/wp-content/uploads/2021/08/Blomster-til-den-vilde-have.jpg)
![Orange blomst](https://naturhaven.dk/wp-content/uploads/2021/08/Orange-blomst.jpg)
![Syrisk rose - Hibiscus syriacus](https://naturhaven.dk/wp-content/uploads/2021/08/Syrisk-rose-Hibiscus-syriacus.jpg)
![Katost blomster i haven](https://naturhaven.dk/wp-content/uploads/2021/08/Katost-blomster.jpg)
Ovenfor ses blandt andet den såkaldte “syrisk rose”, samt ikke mindst “katost”, som her besøges af en bi
Den såkaldte syrisk rose, som ses på næstsidste billede ovenfor, er lidt af en insektmagnet. Særligt humlebierne ynder at frekventere de pollenrige blomster, og de smører i bogstaveligste forstand deres småfede kroppe ind i det klistrede stads. Tjek eventuelt videoen fra naturhaven ud i toppen af artiklen, hvor dette også observeres.
Lav øer af blomsterbede i din vilde have
Et godt råd til dig vil være, at anlægge blomsterbede af varierende størrelser i din vilde have, og fordele dem som små “øer” rundt omkring på grunden. Imellem øerne kan du lade det høje græs vokse, samt lave stier igennem det. Det bliver en virkelig flot naturhave hvis du gør det rigtigt. Hæng også insekthoteller op i nærheden. Så bliver det ikke bedre.
![Nældens takvinge](https://naturhaven.dk/wp-content/uploads/2021/08/Naeldens-takvinge.jpg)
![Blomsterbede i vild have](https://naturhaven.dk/wp-content/uploads/2021/08/Blomsterbede-i-vild-have.jpg)
![Ærenpris veronica](https://naturhaven.dk/wp-content/uploads/2021/08/AErenpris-veronica.jpg)
![Staudesalvie og sommerfuglelavendel](https://naturhaven.dk/wp-content/uploads/2021/08/Staudesalvie-sommerfuglelavendel.jpg)
Ovenfor ses et udvalg af blomster fra den vilde have, og mange af dem plantet i små øer af blomsterbede
De sidste to billeder er af de stauder og blomster som vi senest har tilføjet til naturhaven. Der er tale om staudesalvie, ærenpris veronica og sommerfuglelavendlen lavandula early purple. De har allerede tiltrukket masser af sommerfugle og bier, og det er herligt at se på.
Et godt råd til dig er også løbende at plante nye og naturligt tilhørende blomster i din naturhave. Det er spændende hele tiden at optimere på det hele, og til sammen gør det haven endnu mere interessant for de hårdt pressede insekter.
Hvad med dig, er din vilde have også kendetegnet ved et stort udvalg af blomster og insekter? Lad os høre fra dig! Du er mere end velkommen til at fortælle om det i kommentarfeltet herunder.
Anbefalet netop til dig: