Vil du have mere liv i din vilde have? Så overvej at købe redekasser til havens fugle. Der er ingen tvivl om at de virker. Se bare her.
Vilde haver er idylliske, og i særdeleshed hvis de får lov at være hjemsted for et væld af fugle. Her i naturhaven lever der masser af forskellige fuglearter. Fra solsorte og musvitter, til krager og husskader. En del læsere på naturhaven.dk har skrevet og spurgt, om der overhovedet er belæg for, at fuglekasser og redekasser virker. Det er der i den grad.
Skulle du være i tvivl om hvorvidt redekasser til havens fugle er et hit, så se blot videoen her
Se videoen: Musvitter yngler for fuld drøn i naturhavens redekasser
Redekasser og fuglekasser er geniale at have hængende i sin vilde have. De sikrer nemlig fuglene ekstra gode muligheder for at yngle og trives. I videoen ovenfor kan du se hvordan et musvitpar i år har fået unger i en redekasse. Der er livlig aktivitet, og forældrene flyver konstant frem og tilbage til redekassen, og naturligvis med næbbet fuld af føde til ungerne.
Læg mærke til lydene fra ungerne, som i særdeleshed er tydelig i de dele af videoen, hvor vi befinder os tættest på redekassen. Fugleunger larmer en hel del, og de kalder konstant på deres forældre. For dem er det en ren kamp for overlevelse, og det handler ganske enkelt om at tilsnuske sig mest mulig føde. Og det gør de altså ved at gøre opmærksom på sig selv.
Indbydende ser det ud med sådan en redekasse – særligt hvis man er en fugl
Store gamle træer er det vigtigste for fuglene
Redekasser til havens fugle er glimrende, men det vigtigste er naturligvis fortsat, at din vilde have får lov at være hjemsted for en masse store, gamle og ikke mindst hullede træer. Her kan fuglene nemlig finde ly og sikkerhed, og flere af arterne ynder også at bygge reder i hullerne i træet.
Fuglekasser og redekasser skal derfor udelukkende ses som et supplement til havens fugle. Et rigtig effektivt supplement dog, ingen tvivl, men det naturlige udtryk i haven vil altid trumfe de menneskelige tilføjelser til ens vilde have.
Klik på billedet og smut straks ind og køb en eller flere gode redekasser til fuglene i din have (annoncelink med produkter anbefalet af naturhaven.dk)
Køb dine redekasser til havens fugle her
Det er ingen hemmelighed at vi her på naturhaven.dk ønsker at bidrage til skabelsen af langt flere vilde haver landet over. Det gør vi ved at inspirere til hvordan man kommer i gang med at lave sin egen naturhave. Vi ønsker i den forbindelse at så mange som muligt lader træerne vokse sig store og fyldige, og at folk hænger redekasser op i dem.
Du kan altid finde gode tilbud på fuglekasser i vores store artikel om emnet. I artiklen kan du finde 5 gode bud på redekasser og fuglekasser som virker, og hver måned linker vi til månedens bedste tilbud. Så hold dig opdateret der inde, og smut straks ind og find det kommende hjem til din haves fugle.
Og ønsker du at finde redekasser til musvitter, så du kan opleve det samme som du ser i videoen i toppen af artiklen, så finder du naturligvis også tilbud på det i omtalte artikel.
Et vildt skovstykke som dette, med store gamle træer, er super oplagt for havens fugle
Her skal du hænge redekasserne til dine fugle
Det er ikke helt ligegyldigt hvor du hænger dine fuglekasser og redekasser i haven. Her er nogle gode råd til hvor du bør hænge dem:
Hæng fuglehuset tæt på vand og fødekilder: Det er naturligvis vigtigt, at fuglene i din have har let adgang til at finde vand og føde til deres unger, og bringe det til redekassen. Hæng derfor dine fuglekasser op i nærheden af områder i din have, hvor der er masser af insekter og lignende. Det kunne f.eks. være i nærheden af en af dine vilde blomsterenge. Indret også gerne vandhuller i området.
Redekassen skal hænge i en højde af 160-200 cm: Noget tyder på, at fugle foretrækker at lave rede i netop denne højde. Er redekassen placeret lavere, er der større risiko for at rovdyr kan trænge ind til ungerne.
Indret redekassen med mos eller hø: En del fugle vælger selv at indrette redekasserne med hø, mos, grene og lignende. Vil du hjælpe dem lidt på vej, så overvej at fylde dine nye redekasser op med lidt af disse materialer på forhånd.
Hullet til redekassen bør pege i nordøstlig retning: Det kan hurtigt blive overordentligt varmt om sommeren. Også i Danmark. Derfor er det vigtigt, at havens fugle får adgang til nogle redekasser som hænger pegende mod nordøst. Dermed undgår de at blive alt for overophedede af solens stråler i løbet af dagen.
Giv fuglene fred og ro: Så snart fuglene yngler, så undgå at færdes for meget i området omkring redekasserne. Nu valgte vi i forbindelse med produktionen af videoen ovenfor at gå forbi redekassen, men ellers holder vi god afstand lige pt. Det samme bør du gøre.
Hvis du kigger godt efter, så bør du kunne se den lille musvit, som her ses hænge på redekassen
Få flere fugle i haven
Vi håber du har ladet dig inspirere af artiklen her, samt at du vil overveje at hænge et par redekasser op til fuglene i din have. Husk i øvrigt også, at en del fuglekasser og redekasser er designede så de kan åbnes i bunden eller siden. Dermed kan de let rengøres, hvilket er godt, eftersom der kan samles en del utøj og skidt og møg.
Hvad med dig, har du også ynglende fugle på din matrikel? Og er du også i fuld gang med at omdanne din have til en vild have? Lad os høre fra dig! Du er mere end velkommen til at fortælle om det i kommentarfeltet herunder.
Anbefalet netop til dig: