Naturhavens trofaste græsslåmaskine holder 100%

Naturhaven er defineret ved dens vildskab, og høje og utæmmede græs. Visse steder bliver det dog holdt nede af vores trofaste græsslåmaskine.

Ikke alt græsset vokser vildt og utæmmet i naturhaven

Selv om det meste af græsset i naturhaven vokser højt og utæmmet, så er der bestemt også områder der bliver slået jævnligt. Det skaber et fint forhold mellem det helt vilde, og det knap så utæmmede, hvor man så kan spille lidt bold, eller hvad man nu har lyst til.

Her i naturhaven synes vi det er sjovt at lave stier gennem det høje græs i haven. Du kan blandt andet se det i nogle af de billeder vi har lagt op i artiklen. Det er ret idyllisk at se på, samt ikke mindst at gå igennem stierne. Måske du kan få lidt inspiration der til din egen vilde have?

Græsslåmaskine til vild have

Hvad har gaffatape og madolie til fælles? Svaret er overraskende, at det er genialt til at holde denne trofaste græsslåmaskine ved lige!

Vi introducerer: Vores trofaste manuelle græsslåmaskine

Yes, selvfølgelig bruger vi en gammel faldefærdig manuel græsslåmaskine her i naturhaven. For hvorfor ikke? Det der med mekaniske og larmende græsslåmaskiner, som endda forurener, det holder bare ikke. Vi sværger i stedet til denne gamle bølle! Den er efterhånden tapet sammen med gaffatape de fleste steder, men den hænger stadig sammen. Den er god nok: Den holder bare 100%!

Så længe den virker, så fortsætter vi med at benytte den. Og det fortsætter vi med til den i bogstaveligste forstand falder fra hinanden. Det er aldeles herligt at benytte den. For nyligt gav vi den lidt olie – madolie endda – og efterfølgende har den kørt som ny igen. Samtidig tilbyder den aktiv bevægelse, og det er kun sundt for krop og sjæl.

De her manuelle græsslåmaskiner, som ofte også kaldes håndskubbere eller rotorklippere, er som nævnt med masser af fordele. De larmer endda typisk mindre end de mekaniske. Så selv om de ganske vist larmer lidt, så er det typisk intet i forhold til de mekaniske, som folk i de konventionelle haver typisk kører rundt med nærmest dagligt, i deres besynderlige bestræbelser på at opnå nærmest golfbaneagtige tilstande, i deres monotone haver.

Hvis du overvejer at købe en håndskubber, så kan vi ikke andet end at sige god for det her i naturhaven. Men husk: Klip kun græsset sparsomt i din naturhave, og brug den i så mange år som muligt. Lad dig inspirere af os – vi har som nævnt reddet den ved hjælp af noget så simpelt som gaffatape og madolie!

Køb stort insekthotel

Annonce: Stort insekthotel

Er du på udkig efter et stort insekthotel, med plads til mange beboere? Så anbefaler vi dette. Læg mærke til de mange forskellige sprækker, i forskellige størrelser. Det giver mulighed for ly til alt fra sommerfugle til bier. Insekthotellet er produceret af 100% FSC-naturtræ. Mål: 33,2 x 12,9 x 54,3 cm. Tryk blot her, og køb insekthotel i dag.

Højt græs i haven er guf for dyrelivet

Har du lavet dig din egen vilde have? Så ved du helt sikkert godt, at det med græs, det er noget der i stor udstrækning bare skal have lov at vokse vildt og utæmmet. Og det får det bestemt også lov til her i naturhaven. Som beskrevet i bogen Et år i naturhaven, så er det dog også en god idé at holde de områder i haven ved lige, hvor græsset rent faktisk bliver slået.

Når man slår græsset jævnligt i disse områder, så dannes der nemlig en klar skillelinje mellem ‘det vilde’ på den ene side, og ‘det kontrollerede’ på den anden. Dermed holder de fleste insekter sig primært i den vilde del af græsplænen, og du risikerer ikke at slå en masse ihjel når du så slår græsset.

Fordelene ved at have højt græs i haven er klart, at en masse insekter, kryb og kravl kan gemme sig i det utæmmede høje vildnis. Fugle i haven vil også foretrække at løbe rundt i det høje græs, i forhold til det korte, da det fungerer som ly og sikkerhed for dem. Så anbefalingen er naturligvis, at du lader så store dele af græsplænen vokse vildt og utæmmet. Højt græs i haven er essentielt i en naturhave.

Højt græs i haven

Græsset er endnu ikke så højt, men det bliver det snart. Og stierne igennem det anes allerede. De er herlige at etablere, og skaber en flot naturhave

Lav også gerne en blomstereng i haven

Det bedste du dog kan gøre i din naturhave, er at lade den udvikle et vildt og varieret udtryk. Hvor der visse steder er kaotisk, vildt og utæmmet græs i haven, kan du andre steder lægge kimen til en regulær blomstereng i haven.

Opskriften på en vild blomstereng er klar: Lad haven passe sig selv. Så kommer der planter og blomser med tiden. Og supplér gerne med vilde blomsterfrø via reklamelinket ovenfor

Ideelt set får du skabt en blomstereng i haven som er stor og omfattende. Måske kan du endda skabe flere. Jo flere blomster der er til insekterne, jo bedre. Køb en blanding af sommerblomster og vilde blomsterfrø (annonce: find gode tilbud på vilde blomsterfrø her), fjern det øverste lag af græs og jord, og strø så blot frøene ud, og hæld lidt jord og sand henover. Senere på sommeren vil du kunne nyde den vilde blomstereng, samt alle de vilde dyr og insekter den tiltrækker.

Det er vigtigt at udpine jorden en smule, og det gør du blandt andet med før omtalte jord og sand. Det trives mange af blomsterne godt med. 

Vandhul i naturhaven

Din græsslåmaskine skal bruges så lidt som muligt i din naturhave. Fokus bør være på etablering af vandhuller, blomsterenge i haven, samt højt og utæmmet græs

Prikken over i’et – vand i haven

For at skabe den perfekte vilde have skal der også gerne være vandhuller hist og pist på din grund. Jo flere, jo bedre. Så indtænk også disse i planlægningen af din naturhave.

Samlet set handler det altså om at forstå, at man sagtens kan have dele af sin græsplæne under håndskubberens magt, men langt det meste af græsset bør nu engang få lov at vokse vildt. Højt græs i haven er nemlig bare lækkert. Måske kan du til sidst så lade stierne gennem det høje græs skabe en naturlig progression mellem din vilde haves forskellige afdelinger.

Hvad med dig, hvor meget af dit græs i din naturhave vælger du at slå, og hvor meget får lov at vokse højt og utæmmet? Og tyer du også til den trofaste gamle manuelle græsslåmaskine, eller har du i stedet en mekanisk en af slagsen? Lad os høre fra dig! Du er mere end velkommen til at fortælle om det i kommentarfeltet herunder.

Psst! Husk i øvrigt at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Så holder vi dig opdateret når vi har spændende nyt på siden, som hjælper dig godt i gang med din vilde have. Vi sender max to nyhedsbreve pr. måned, så det er lige til at overkomme.

2 kommentarer til “Naturhavens trofaste græsslåmaskine holder 100%”

  1. Michele Rasmussen

    Hvorfor egentlig have en mekanisk græsslåmaskine – skal sørge for at have brændstof hjemme (benzin), den forurener samt larmer så man næsten ikke kan være i egen have når naboen først går i gang.
    En håndskubber er vejen frem – prøv lige at tænk på alt den ekstra motion og den er altid klar til brug.
    Madolie og gaffatape er da bare de vigtigste redskaber en husejer skal have og med gaffatape får den trofaste græsslåmaskine ekstra patina

    1. Naturhaven.dk

      Hej Michele

      Ja, netop! Som jeg ser det er der udelukkende fordele ved at bruge den manuelle trofaste græsslåmaskine. Man får træning, man skåner miljøet, og hvis man samtidig holder den kørende i årevis, som vi gør her, så sparer man også verden for en masse unødige ressourcer.

      Det er, kort fortalt, en ren win-win situation.

      Vi glæder os til at se dig på siden igen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *