Anlæg din egen naturhave
Er du en af de efterhånden rigtig mange, som ønsker at omdanne din have til en naturhave? Super! Det kan vi sagtens forstå, for som vi plejer at sige “naturhaver er i bogstaveligste forstand for vilde!”.
Men hvordan kommer du i gang med projektet? Og er det svært og indviklet? De spørgsmål kommer vi ind på i denne artikel, og besvarer efter bedste evne. Så gør dig klar til en spændende introduktion til det at anlægge naturhaver.
Tjek lige dette træ! Det er brækket fri fra roden, og er formentlig ved at dø. Og det får det uforstyrret lov til. Sådan skal det gøres i en naturhave
Hvor stor skal din naturhave være?
Start med at gøre dig nogle overvejelser om, hvor stor en del af din grund du vil omdanne til naturhave. Der er ingen der siger, at du nødvendigvis skal omdanne alt til naturhave. Det er i bund og grund op til dig selv. Det vigtigste budskab herfra er dog følgende: Hver en tanke tæller, og ingen naturhave er for lille. Miljøet og naturen er i krise, og det er derfor kun glædeligt, hvis også du vil hjælpe til, og anlægge en naturhave på din grund. Så tak for det!
Hvad vil du opnå med din naturhave?
Er der noget særligt du gerne vil fremavle i din naturhave? Særlige dyrearter? Eller måske et helt særligt mix af vilde planter? Det er spørgsmål som disse du skal stille dig selv, inden du går i gang med at anlægge din helt egen naturhave.
Forestil dig f.eks., at du rigtig gerne vil have frøer og padder i din naturhave. Det er helt perfekt at stille sig dette spørgsmål i starten af processen, for som konsekvens af dette ønske, kan du allerede nu begynde at anlægge vådområder, vandhuller og søer på grunden. Det vil også være fornuftigt at indrette områder med højt og utæmmet græs. Alle disse ting er nemlig det der skal til, for på bedste vis, at tiltrække de små våde bæster (som vi i øvrigt elsker… “Bæster” er ganske venligt ment 😉 )
Lav stier igennem det høje og utæmmede græs, og skab dermed en smule orden i din naturhaves kaos
Hvordan vil du lade naturhaven få lov at opstå?
Der er overordnet set to tilgange her, eller en blanding af de to.
– Den ene tilgang er, at man meget aktivt selv skaber vildskaben. Det kan f.eks. ske ved at plante de vilde planter, som man gerne ser i haven, eller anlægge de vandhuller man går og drømmer om.
– Den anden tilgang er, at man blot lader naturen gå sin gang, og lader den passe sig selv. Gør man det, så vil ens have inden for ganske kort tid begynde at fremstå mere vild. Planter vil naturligt komme til, og efterfølgende kommer insekterne så, samt ikke mindst de fugle, pattedyr osv. som lever af insekterne.
På naturhaven.dk anbefaler vi en skøn blanding af de to tilgange. Det er det samme vi har gjort i vores egen naturhave. Vi har f.eks. selv anlagt vandhuller og plantet vilde blomster, men vi har i den grad også ladet buske, træer og alle de andre planter til vild have stå til og passe sig selv. Det er efter vores opfattelse klart den bedste tilgang til det at anlægge en naturhave. Men klart – hvis du vil have anlagt en naturhave lynhurtigt, så er den aktive tilgang nok den du i første omgang skal kaste dig over.
Wow! Tjek lige denne basse! Endnu en dagpåfugleøje. Dem har vi mange af i løbet af det meste af sommeren, i naturhaven
Forstå, at det at have en naturhave, er at tilegne sig et anderledes natur-tankesæt
De såkaldte ‘almindelige’ haver, er kendetegnet ved deres velplejede, friserede og stringente udseende. Er du vant til at tænke på natur, som noget der skal ‘passes og plejes’, så skal du til at tilegne dig et nyt natur-tankesæt, i forbindelse med anlæggelsen af din naturhave.
Naturhaver, og natur helt generelt, har det nemlig bedst, når det får lov at være ‘natur’. Det vil sige, at naturen får lov at passe sig selv, og får lov at være vild og ukontrolleret. Helt konkret skal du f.eks. vænne dig til, at døde og rådne træer er en god ting. Ikke en dårlig. Naturen og dens mange forskellige dyrearter er vild med død og råddenskab. Død skaber liv. Er du klar til at tilegne dig dette tankesæt?
Praktiske tiltag til din naturhave
Her er en ganske kort liste over ting du kan gøre, for at anlægge og skabe din egen naturhave:
– Anlæg vådområder, vandhuller og søer på din grund
– Lad store gamle træer stå urørt hen, og hæng gerne redekasser op i dem
– Lav blomsterenge, bestående af naturligt tilhørende vilde blomster og planter
Køb frø til haven, og gå efter blandinger med frø fra før omtalte naturligt tilhørende vilde arter. Midt i blomsterengen kan du med fordel anlægge dine vådområder, og omkring engen kan du hænge insekthoteller op. Så har du virkelig indrettet et insekt-paradis der siger spar to!
Du kan tiltrække grønne frøer som denne, ved at anlægge vilde haver og vandhuller
Inddrag børnene i projektet
Børn elsker generelt at være ude i naturen, at kravle i træer og hoppe i vandpytter. Hvad med dig? Er der børn i din husstand? Er svaret ja, kunne det så ikke være fedt, at præge dem med noget vildskab, noget vildt natur og et rigt dyreliv, helt fra barnsben af? Selvfølgelig kunne det det!
Inddrag derfor rollingerne i projektet, fra A til Z. Lad dem være med til at udgrave vandhuller. Inddrag dem i processen med at plante blomsterenge, og tag dem med ud i den vilde eng nogle måneder senere, når den er sprunget ud i et væld af forskellige blomster, og den summer af liv fra alle insekterne. Der er ingen tvivl om, at rollingerne vil elske at tage på ‘insekt-safari’!
–> Spar penge på dit haveudstyr
Stadig flere danskere etablerer vilde haver. Det er en god udvikling. Hvis du også vil i gang, men samtidig søger efter tilbud på haveudstyr, blomsterfrø, redekasser med mere, så benyt disse rabatkoder til danske havebutikker.
Find blandt andet en gyldig Blomsterverden rabatkode nu, og kom i gang med naturhaveprojektet.
Hvad får du ellers ud af din naturhave, og hvad kan du forvente at se i den?
En naturhave er et herligt frirum, som du vil elske at begive dig ud i. Den kan vise sig at blive dit foretrukne afbræk fra dagligdagens stress og jag. Det er ganske enkelt en diametral modsætning til rotteræset. Du kan forvente at se et rigt udvalg af naturligt tilhørende planter og dyr i din naturhave. Forestil dig f.eks., at begive dig ud i naturhaven en halvkølig sommeraften ved skumringstid. Det har været en hed dag, og endelig er temperaturen faldet. Insekterne spiller stadig løs i baggrunden, og i hjørnet af grunden, henne ved din havebænk, spotter du et pindsvin eller en ræv. Jovist, det er herligt, og lur mig om ikke også du, kære læser, vil elske et sådan scenarie.
Så hvad venter du på? Kom i gang nu! Anlæg din egen naturhave, og gør noget godt for dig selv, samt for miljøet og naturen.
Du bør overveje at anlægge vandhuller i din kommende vilde naturhave. Få inspiration til det i videoen ovenfor
Yderligere info
Du kan med fordel tjekke følgende artikler ud, for at lære mere om vilde naturhaver:
Psst...
Dette var kun en yderst kort introduktion til emnet. Vil du vide meget mere om hvordan du anlægger din helt egen naturhave? Så læs bogen Et år i naturhaven. Den indeholder 14 simple trin til hvordan du selv anlægger din egen naturhave. Og så er den i øvrigt også spækfyldt med flotte billeder, og spændende fortællinger fra naturhaven.
Køb bogen "Et år i naturhaven"