Tre enkle tips der sikrer dig en vildere have

Giv plads til bar jord og sand, lad dødt ved ligge på jorden og fokusér på naturligt tilhørende planter. Så får du let en vildere have.

Kalenderen melder nu forår, og de stigende temperaturer lokker efterhånden mange danskere i haven. Hvis du længe har gået og overvejet at anlægge en vild have, så læs med her. Vi har nemlig samlet tre tips der sikrer dig en vildere have.

Efterlign vildsvinet og anlæg områder med bar jord og sand

Indrømmet, det første råd kan for nogle ganske givet virke lidt spøjst. Det er ikke desto mindre en god idé at gå i decideret “vildsvine-mode”! Det handler basalt set om at få skabt noget ravage i haven, akkurat som vildsvin gør det når de roder i jorden med deres tryne. Når de gør det skabes der naturlig dynamik, samt ikke mindst områder med bar jord. Her har de naturligt tilhørende planter lettere ved at gro.

Bar jord i haven

Her ser du bar jord rundt om sommerfuglelavendlen, og i baggrunden ses flere af disse områder

Sådan laver du områder med bar jord
Du kan efterligne vildsvinene ved ganske simpelt at grave huller i græsplænen. Hiv efterfølgende det øverste lag af rødder væk. Du vil nu stå tilbage med en mere næringsfattig og bar jord, og denne er vigtig for en masse forskellige arter, herunder jordbier såsom rødpelset jordbi. Benyt den overskydende jord til at lave små diger og bakker i haven.

Sankthansurt på bar jord

I forgrunden til højre ses bar jord med en nyplantet sankthansurt, mens yderligere et område med bar jord ses til venstre, og en kvasbunke i midten

Hold græsset i ørerne og anlæg sandbede
Da græs hurtigt kan ende med at dominere, og dermed kvæle livsbetingelserne for de mindre planter, er det godt at “holde det lidt i ørerne”. Anlæg derfor også gerne sandbede i haven. Det gør du ved at grave 20-30 cm af det øverste lag græs og jord væk, og efterfølgende dække området til med sand.

Der skabes hurtigt
varme mikromiljøer i de sandede områder. Placér også store sten i sandet, da insekterne kan suge ekstra varme fra dem. Mange insekter trives med sand. Blandt andet igen de omtalte jordbier. Det er i øvrigt også en god idé at så vilde blomsterfrø i næringsfattig og sandet jord.

Sandbed sikrer vildere have
Sandbede sikrer øget biodiversitet i haven

Ovenfor ses et eksempel på et nyanlagt sandbed i naturhaven – bemærk at det overskydende jord er benyttet til en bakke

Annonce
Annonce

Lad dødt ved ligge på jorden

På billederne nedenfor kan du se hvordan der i et område af naturhaven efterhånden har indfundet sig en stor samling af grene og dødt ved. Faktisk er der visse steder så meget af det, at man nærmest falder over det. Du bør efterligne disse forhold i din egen naturhave. For dels skabes der dermed naturlig dynamik, og samtidig er mange insekter afhængige af dødt ved.

Når grenene får lov at ligge længe, så vil der med tiden gå råd i træet. Det giver gode livsbetingelser for et hav af forskellige dyr og organismer, herunder svampe.

Visne grene og dødt ved
Dødt ved sikrer en vildere have

Ovenfor ses eksempler på den store mængde af dødt ved i naturhaven. Vil du have en vildere have, så giv plads til netop dødt ved

Lav kvasbunker og kvashegn af de døde grene
Det er en god idé at lade det døde ved ligge relativt tilfældigt og kaotisk i haven. Du kan dog også samle mange af grenene, og benytte dem til at lave kvasbunker og kvashegn. Mange dyr, herunder pindsvin, frøer og padder, ynder at skjule sig i netop kvasbunker.

Haveglad: Vil du styrke betingelserne for pindsvin i din have, så lav kvasbunker eller følg reklamelinket og køb et pindsvinehus i dag.

Giv plads til naturligt tilhørende planter i haven

Og til sidst et råd om planterne i haven. Her er det nemlig oplagt, at du primært fokuserer på naturligt tilhørende arter. For selv om udenlandske planter ganske vist kan fremstå flotte, så batter de ikke rigtig på den danske biodiversitetskonto. Mange insekter er for eksempel afhængige af specifikke danske blomster, så fokusér på disse.

Foråret er en glimrende tid på året til at plante 
naturligt tilhørende stauder og blomsterfrø. I naturhaven har vi på det seneste blandt andet plantet sankthansurt, hvilket kan ses på et af billederne ovenfor. Nedenfor har vi samlet en praktisk liste over naturligt tilhørende planter, listet efter årstid.

Planter til vild have arrangeret efter årstid

Visse af planterne ovenfor kan købes ved at følge reklamelinks til de webshops naturhaven.dk anbefaler.

Gul okseøje Chrysanthemum segetum

Så flot kan det se ud når du giver plads til naturligt tilhørende blomster, og dermed laver en vildere have

Og således fik du altså adgang til tre enkle tips der sikrer dig en vildere have. Der er naturligvis meget andet du kan gøre, såfremt du vil forbedre naturen i haven. Fordyb dig derfor i de mange spændende artikler her på naturhaven.dk.

Hvad med dig, har du også igangsat konkrete initiativer for at styrke naturen i din have? Lad os høre fra dig! Du er mere end velkommen til at fortælle om det i kommentarfeltet herunder.

Anbefalet netop til dig:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *