Så skete det: Frøerne har indtaget naturhavens vandhul

For nylig blev der anlagt et vandhul i naturhaven, og allerede i år er det indtaget af frøer. Vil du også have frøer i haven? Så se med her.

Læste du med sidste år, da vi her på naturhaven.dk bragte en artikel om hvordan man laver et vandhul i haven? Hvis ikke, så følg linket og læs op på lektien, for som denne spritnye artikel dokumenterer, nytter det i den grad noget at lave vandhuller i ens vilde have. For allerede i år er den lille sø blevet indtaget af frøer! Lad os se nærmere på det.

Skal vi ikke bare springe direkte ud i det? Klart! Tjek videoen fra naturhaven ud, og se hvordan du får frøer i haven

Danmarks frøer og padder har hårdt brug for levesteder

Det er yderst positivt at konstatere, at vi her i naturhaven så hurtigt observerer frøer. For netop frøerne og padderne har det elendigt her til lands. Vanen tro er det landbrugets hærgen der skal tilskrives den primære årsag. Danmark er ekstremt opdyrket, og som sådan er der alt for få levesteder for arterne.

Ud over at landbruget skal begrænses, kan vi haveejere også hjælpe til. For blot det at der tilføjes et enkelt nyt vandhul, betyder alverden for frøerne. Så har de nemlig mulighed for at sprede sig. I bogen om vilde haver “Et år i naturhaven” kan du læse om hvordan klimaet er på katastrofekurs, og om at fastlåste vejrmønstre i de senere år har ført til hyppigere tørkeperioder. Her er det vigtigt at konstatere, at flere vandhuller er essentielle for frøerne og padderne, da de ellers risikerer at gå til, hvis deres eneste levested forsvinder i tørkeperioderne.

Springfrø i haven
Brun frø i haven

Her har vi så en af frøerne fra naturhaven. Flot må man sige den er, men artsbestemmelsen er lidt uklar

Tvivl om arten

Hvis du vil have frøer i haven, så vil billederne ovenfor fra naturhaven formentlig gøre dig glad. For tjek lige frøen ud. Flot er den altså! Spørgsmålet er dog hvilken art det er. Der kan i udgangspunktet være tale om hvilken som helst af de tre brune frøer vi har i Danmark: Butsnudet frø, spidssnudet frø eller springfrø.

Det ser dog umiddelbart ud til at være sidstnævnte art. Er du uenig? Så smid en kommentar i bunden af artiklen, og lad os høre hvad dit bud lyder på!

Annonce
Annonce

Let opskrift: Sådan får du frøer i haven

Vi skal som nævnt alle gøres vores for at hjælpe de hårdt trængte frøer og padder. Men hvordan får man egentlig frøer i haven? Følg disse tre lette trin, og så er du godt på vej:

  • Lav vandhuller i din have: Første råd kan næppe overraske mange. For frøer og padder har naturligvis behov for vandhuller. Se hvor let du laver et vandhul i haven her
  • Anlæg jordvolde og lad sten og dødt ved ligge på jorden: Da vi i naturhaven for nyligt lavede et vandhul, brugte vi det overskydende jord til at lave en jordvold ved siden af vandhullet. Her kan frøer og padder skjule sig, og insekter bliver også tiltrukket. Masser af sten og dødt ved tiltrækker også frøer og padder, samt diverse kryb og insekter, som de lever af
  • Lav en vild have: Sidst, men ikke mindst, bør du generelt lade din have være vild og utæmmet, og lave en vild have. Så styrkes forholdene for samtlige arter på din grund. Lad dig inspirere af disse ting til din naturhave, som gør det lettere at komme i gang
Tiltræk frøer til din have
Vandhul til frøer

Så flot kan det se ud når man laver et vandhul til havens frøer. Bemærk den efterhånden noget tilgroede jordvold ved siden af vandhullet

Smut i haven og lav et vandhul i dag

Opsummeret kan vi lige så godt slå fast, at vi er ekstremt glade for at konstatere, at naturhavens nye vandhul allerede har tiltrukket frøer. Vi skal have anlagt flere vandhuller snarest, og vi anbefaler alle jer andre at gøre det samme. Dermed kan vi alle hjælpe de hårdt trængte frøer og padder.

Hvad med dig, vil du også have vilde frøer i haven, og har du allerede lavet et vandhul til formålet? Lad os høre fra dig! Du er mere end velkommen til at fortælle om det i kommentarfeltet herunder.

Anbefalet netop til dig:

2 kommentarer til “Så skete det: Frøerne har indtaget naturhavens vandhul”

  1. Så herlig! Jeg bor i en ordentlig froskehage. Ikke fordi vi har dammer, men fordi nærmeste nabo til vår hage er en elv, og det er en del skygge her. Jeg støter stadig på hoppende frosker og padder av ulike arter når jeg ordner i hagen. Vi skvetter like mye begge to. Jeg har ikke sett noen ennå i år. Det har vært og er uvanlig tørt. De dukker garantert opp etter klekkeperioden,

    1. Naturhaven.dk

      Hej Vilroses hage/Irene

      Det er rigtig, det har været rigtig tørt i år. Igen desværre. Der tegner sig desværre et mønster hvor hyppigere tørkeperioder viser deres kedelige ansigt. Det er derfor vigtigt at vi alle sikrer, at frøerne og padderne har masser af levesteder at søge hen, i tilfælde af at deres vandhuller udtørrer.

      Jeg håber du snart får frøer og padder at se i din have også, og hvis du gør, så lav lige en artikel om det ikke? Og gerne med masser af gode billeder som du plejer! : )

      Vi glæder os til at se dig på siden igen.

      – Naturhaven.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *