Drømmer du om flotte blomsterenge i din helt egen vilde have? Så er det nu du skal til at få dem anlagt. Lad dig inspirere her.
Det er blevet forår igen, og inden længe er sommeren over os. Det er derfor et glimrende tidspunkt at tage i haven på, og få anlagt nye blomsterenge. I naturhaven har vi anlagt et par nye områder med netop blomsterenge. Lad os se nærmere på dem her.
Det er en god idé at anlægge blomsterenge i nærheden af vandhuller
Anlæg blomsterenge i nærheden af din haves vandhuller, og glæd insekterne
Billedet ovenfor illustrerer hvordan den ene af naturhavens nye blomsterenge er anlagt i nærheden af et vandhul. Det er godt for insekterne. Så har de nemlig adgang til både vand, såvel som føde fra blomsternes nektar og pollen. Naturhaven.dk anbefaler dig at gøre det samme i din vilde have. Hæng også gerne insekthoteller op i nærheden, og lav kvasbunker.
Brug det overskydende jord til at anlægge en bakke eller jordvold i din vilde have
Den nyanlagte blomstereng kan anes til højre på billedet ovenfor. Læg i øvrigt mærke til bakken til venstre for vandhullet. Når du anlægger en blomstereng er det vigtigt, at du graver det øverste lag græs og jord væk, som du også kan læse mere om senere i artiklen. Den overskydende jord kan du med fordel bruge til at anlægge en jordvold eller bakke i din vilde have. Det skaber øget naturlig dynamik i din naturlige have.
Du kan stadig nå at plante dine vilde blomsterfrø så de er klar til sommeren. Tryk på billedet og følg reklamelinket til et udvalg af vilde blomsterfrø anbefalet af naturhaven.dk
3 simple trin: Sådan laver du en blomstereng i haven
Hvordan laver man en blomstereng i haven? Jo, i vores store artikel om blomsterenge og vilde frø til haven, har vi allerede præsenteret vores læsere for 3 simple trin til at ordne det. De 3 trin følger her:
- 1: Udvælg et område i din have: Find først et eller flere områder i din have, hvor du gerne ser de vilde blomsterenge slå sine folder. Naturhaven.dk anbefaler dig, at du laver et stort sammenhængende naturområde i din have, som både byder på vilde blomsterenge, afbrudt af vandhuller, tætte beplantninger med buske og træer, samt eventuelt et par insekthoteller hist og pist.
- 2: Gør jorden klar til blomsterne: Er området i forvejen beplantet med ensformigt kedeligt græs, så skræl alt dette af, og grav det øverste lag jord væk. Nu kommer du ned til den lidt mere næringsfattige jord, og den er vigtig. For de vilde blomster trives i den. Tilfør gerne sand og grus, og riv det hele godt sammen. Du skulle gerne have en løs og næringsfattig blanding af jord, grus og sand nu.
- 3: Plant dine vilde blomsterfrø, og vedligehold løbende: Nu skal du blot plante de vilde blomsterfrø i haven. Det er bedst i det tidlige forår. Hæld blandingerne i en spand, og tilfør lidt sand. Bland det godt sammen, og spred det nu ud med jævn hånd i de ønskede områder. Afslut med at rive det hele til, og vand godt i de første uger.
Årligt omkring oktober, når blomstringen er ovre, bør du luge ud i eventuelt græs. Fjern også gerne en del af den høje blomsterbevoksning med en le eller lignende. Kimen til næste års blomster skulle gerne allerede gemme sig i jorden, og ellers planter du blot lidt ekstra vilde blomsterfrø igen.
PlanteCenter Fyn: Køb dine vilde blomsterfrø hos PlanteCenter Fyn. Varieret udvalg, og fornuftige priser.
Haveglad: Hos Haveglad finder du et større udvalg af frø fra naturligt tilhørende blomster. Både et- og flerårige.
Har du dine vilde blomsterfrø klar? Glimrende! Smid dem i en beholder, og bland sand i. Efterfølgende fordeler du blandingen ud over din grusede, sandede og næringsfattige jord, hvor blomsterengen skal vokse.
Som nævnt er det vigtigt, at dine kommende blomsterenge får lov at vokse i et næringsfattigt område af din have. Du kan bidrage til dette ved at blande masser af grus, småsten og sand i jorden, som du med garanti også kan ane er gjort på billedet ovenfor. Og nå ja, så kan du sikkert også se vandkanden. Det er nemlig vigtigt, at du husker at vande jorden godt i de første uger efter du har plantet dine vilde blomsterfrø.
På billedet ovenfor kan du se begge nyanlagte blomsterenge i naturhaven. Den ene i midten til venstre, og den anden i bunden til højre. Sidstnævnte er den mindste, og er anlagt rundt om et træ. Læg igen mærke til den næringsfattige og sandprægede jord. Det kan kun gå hen og blive en god blomstereng der kommer frem her!
Har du overvejet at lave staudebede i din have også? Så køb stauder til din vilde have nu, og få inspiration til hvilke du bør vælge i vores artikel om emnet.
Hvad med dig, har du også anlagt nye blomsterenge i din vilde have? Lad os høre fra dig! Du er mere end velkommen til at fortælle om det i kommentarfeltet herunder.
Anbefalet netop til dig: