Hvad er en naturhave?

En naturhave er en have, hvor der aktivt gøres en indsats for, at give plads til naturen. Her får de naturlige planter, samt ikke mindst den såkaldte ukrudt, lov at vokse som det har lyst. Havens udtryk søges aktivt at gøres vild og ukontrolleret. Målsætningen er typisk, at tiltrække så meget vildskab, og så mange dyrearter som muligt. Nøgleordene i en naturhave er således “natur”, “vildskab” og “biodiversitet”.

Hvordan adskiller naturhaven sig fra den ‘almindelige’ have?

Naturhaver adskiller sig markant fra de såkaldte ‘almindelige’ haver. I disse haver holdes naturen nemlig i meget kort snor. De almindelige haver er typisk præget af monotone velplejede græsplæner. Måske er der lidt træer og et par blomsterbede, men det er så typisk også det.

I kontrast til dette har vi så naturhaven. Her er monotonien udskiftet med mangfoldighed. Du finder nemlig et væld af forskellige plantearter i naturhaven, og et varieret landskab med blomsterenge, højt og utæmmet græs, søer og vandhuller, vilde buske og træer og meget andet.

Hvor der i den almindelige have stort set ikke er plads til det vilde dyreliv, er der i naturhaven en langt større biodiversitet. Det vilde og ukontrollerede landskab fører nemlig et væld af planter med sig, som er fødegrundlag for en stor mængde pattedyr og insekter. Insekterne er fødegrundlag for andre dyr, såsom fugle, frøer og padder, og på den måde skabes der en spændende og naturlig dynamik i en vild naturhave.

Hvad er en naturhave?

Naturhaven byder på vildskab og et rigt udvalg af planter og dyr

3 argumenter – derfor bør du anlægge din egen naturhave

En naturhave er en på mange måder diametral modsætning til det meste andet vi oplever i den moderne verdens stress og jag. Her finder du noget af den ro, og det natur og vildskab, som rigtig mange af os synes at sukke efter. Det i sig selv er et godt argument for, at du bør anlægge din egen naturhave. Et andet argument er det klima- og miljømæssige aspekt. Anlægger du en naturhave, bidrager du nemlig positivt i kampen mod de globale klima- og miljøkriser. Jorden sukker nemlig efter mere vild natur og større biodiversitet, og det bidrager du med via din naturhave.

Og selvom det umiddelbart ikke synes af meget, at du selv anlægger en naturhave, så kan det hurtigt gå hen og blive guld værd for naturen alligevel. Særligt hvis vi får endnu flere med på vognen. For så skabes der pludselig mulighed for regulære grønne korridorer, hvor dyrelivet kan færdes i skillelinjen mellem natur og by.

Her er 3 gode argumenter for, at også du bør anlægge en naturhave:

1. Ingen have er for lille: Omdanner du din have til en naturhave, så sprænger biodiversiteten i luften. Så selv om du muligvis kun har en ganske lille have, så vil det alligevel have super stor betydning, hvis du bare gør lidt. Du kan f.eks. anlægge et lille vandhul, eller du kan lade bunker af grene og blade ligge hen i store dynger, til glæde for svampe, insekter og større dyr.

2. For meget landbrug, og for lidt natur: Danmark er ekstremt opdyrket. Hele 61,2% af landets areal er faktisk landbrug. Det gør Danmark til et af verdens mest opdyrkede lande, og der er således behov for at give plads til naturen og det vilde. Giver du plads til dette i din have, så giver du også plads til at planter og dyrearter kan få fodfæste i dit nærområde. Et potentielt stigende antal naturhaver vil med tiden kunne danne grønne korridorer, og på den måde skabe sammenhæng for planter og dyr. Det er værd at støtte op om.

3. Vild natur og et rigt dyreliv er ren terapi: De fleste er vilde med natur og dyr. Forestil dig at være ejer af en have, hvor du kan opleve et væld af planter der stortrives, samt en have der jævnligt får besøg af ræve, pindsvin, frøer og et væld af andre arter. Det er ren terapi, og du bør ikke snyde dig selv for det. Sagt med andre ord: Du bør lave en naturhave for naturens, miljøets og klimaets skyld, men helt klart også for din egen skyld. Langt de fleste mennesker vil nemlig elske at koble af i deres helt egen vilde naturhave.

Vandhul i naturhaven

Forårsidyl i naturhaven. Mon edderkopperne hopper med hovedet først i vandhullet?

Disse dyr kan du forvente at se i naturhaven

Får du anlagt en rigtig naturhave på din grund, med masser af vilde planter, vandhuller, og et generelt varieret landskab, så kan du sagtens forvente at se et rigt dyreliv i haven.

Fugle: Alskens fuglearter må forventes at tage ophold i dine buske og træer. Giver du plads til gamle store træer, og lader døde og rådne enheder stå, så vil artsrigdommen blot styrkes. Rigtig mange fugle elsker gamle træer, med masser af huller i. 

Pattedyr: Det er ikke kun fuglene, som elsker de store gamle træer. Det gør pattedyr såsom egern også. Hvis du er heldig kan du også tiltrække disse. De har behov for tætte beplantninger med gamle træer, samt en fast forsyning af føde, som primært består af hasselnødder, nåletræsfrø fra grankogler, agern, bog, og til tider endda små fugleunger. En vild naturhave kan også tiltrække ræve, et væld af musearter, mår, og endda også større arter såsom rådyr, såfremt ens have befinder sig i landlige omgivelser.

Insekter: En naturhave er et regulært slaraffenland for de pressede insekter. Det går i øjeblikket ikke synderligt godt for disse, da naturen og miljøet generelt fortsat er under pres. Men fat mod, for giver du dem et tiltrængt fristed i din have, med masser af vilde blomster, planter hvor de kan lægge æg, samt kvasbunker og insekthoteller hvor de kan tage hvil og overvintre, så kommer der hurtigt mange af dem i din have. Alt lige fra bier og sommerfugle, til guldsmede og svirrefluer, vil hurtigt indfinde sig i din naturhave.

Frøer og padder: Ej heller frøerne og padderne har det for godt i Danmark. Det skyldes landbrugets hærgen gennem årtier, såvel som destruktionen af vådområder og andre egnede levesteder. De er dog fortsat derude i landskabet, de herlige bæster. Men de søger konstant efter nye egnede levesteder, og her kan din naturhave komme dem til undsætning. Anlæg derfor vådområder, søer og vandhuller på din grund, og lad tiden gå sin gang. Så kan du være heldig at der flytter nye beboere ind.

Et år i naturhaven

Denne herlige sommerfugl, en dagpåfugleøje, findes der rigtig mange af i naturhaven

Yderligere info

Du kan med fordel tjekke følgende artikler ud, for at lære mere om vilde naturhaver:

Hov...

- Der var lige én ting til... Du kan få meget mere information i bogen Et år i naturhaven

Vil du læse meget mere om konceptet, naturhaver? Så overvej at tjekke bogen Et år i naturhaven ud. Den er fyldt med spændende information. Du kan blandt andet læse om 14 simple trin til at lave din egen naturhave. Du kan også følge årets gang i naturhaven. Fra det milde forår, til den mørke og kolde vinter. 

Køb bogen "Et år i naturhaven"