Et rålam har på det seneste gemt sig i den vilde have. Se meget mere om det her, og bliv klogere på dyrets adfærd.
Er du indehaver af en vild have, og bor du i et område med masser af rådyr, så vil du med tiden sandsynligvis opleve, at din have vil blive brugt som gemmested for rålam. Men er det overhovedet normalt, at de kære små rålam blot gemmer sig sådan i flere timer i træk? Det korte svar er “ja”. For et længere og mere detaljeret svar bør du læse med her.
Det lille rålam ses i den nye video fra naturhaven ovenfor
Rålam efterlades i op til 20 timer i døgnet
Rådyrhunnen, også kaldet “råen”, føder afkommet, som typisk består af et eller to rålam, i maj og juni. I de efterfølgende måneder tager moderen på togter efter føde, så den livsvigtige mælk, som rådyrlammet er afhængig af, kan produceres i rigelige mængder. Rålammet er ofte alene i op til 20 timer i døgnet, og her gemmer det sig efter bedste evne.
I de første uger ser rådyrlammet faktisk så lidt til moderen, at den kan ende med at forveksle andre store dyr med hende.
Så længe bliver rålam hos moderen
Rådyr er drægtige i 7 måneder. Det er som nævnt i maj og juni, at 1-2 lam sættes i verden, og de dier hos råen i ca. tre måneder. Der går faktisk helt op imod 9 til 12 måneder før de endelig kan klare sig selv, og det er først her de forlader moderen.
Sådan skal du forholde dig hvis du har rålam i haven
Det er ganske normalt at støde på rålam der ligger og gemmer sig helt alene. Du behøver derfor ikke bekymre dig hvis du ser en unge, og det bedste råd er at lade den være. Det er dog langt fra sikkert, at du overhovedet får glæden af at opleve dem. For hvis de skal tiltrækkes, så kræves der nemlig en have med vilde og naturlige forhold, hvor rålammene trygt kan finde sig til rette, og vente på moderens tilbagevenden.
Det var i denne del af den vilde have, at rålammet holdt til
At rålammet blev observeret her i naturhaven, er ikke overraskende. Her er der nemlig rolige forhold, samt ikke mindst masser af højt græs og buskads at gemme sig i. Naturhavens største vandhul ligger i øvrigt lige op til det område hvor rålammet blev fundet, så her er der også rig mulighed for, at både ungen og moderen kan få slukket tørsten.
Naturhavens store vandhul er placeret lige ved siden af det område hvor rålammet slog sig ned
Du kan blive klogere på rådyr her. Hvad med dig, har du også haft rålam indlogeret i din vilde have? Lad os høre fra dig! Du er mere end velkommen til at fortælle om det i kommentarfeltet herunder.
Anbefalet netop til dig: