Efteråret er over os, og snart står vinteren for døren. Hvad byder årstiderne på i naturhaven?
Dette er et uddrag fra bogen Et år i naturhaven.
Nedbrydelsen og forfaldet er integrerede dele af naturens orden. Uden det, er der intet nyt liv. For mange mennesker kan det virke forkert, men det er nu engang sådan det er. Rigtig mange ender dog alligevel med, på trods af forfald og koldere temperaturer, at holde af denne tid på året, med dens bombardement af farver og nedfaldne blade. Der er pludselig trukket koldere vinde ind over os. Jovist, der er ingen tvivl om det. Det er blevet efterår i naturhaven.
I det tidlige efterår begynder bladene at skifte farve. Snart udsættes man som beskuer for et regulært festfyrværkeri af flotte farver
Død skaber liv
Efteråret er en stor kontrast til sommeren. Særligt målt på decibelniveauet. Hvor man om sommeren ofte blev vækket enormt tidligt, af den livlige fuglekvidder, så kan man om efteråret og vinteren gå i dagevis, uden at høre synderligt meget aktivitet fra dyrelivet.
Årsagen er det koldere vejr, og nedbrydelsen og forfaldet af planterne. Der er pludselig ikke yderligere fødegrundlag for mange af de dyr, som vi ellers så i så stort et antal i sommers. Mange af dem er derfor nu trukket andetsteds hen, eller er gået i dvale.
Som menneske i den moderne tidsalder kan det være svært at forstå, at nedbrydelse og forfald, død og råddenskab, er helt essentielle og grundlæggende dele af naturens orden. Uden alt dette, kan der ikke skabes kimen til nyt liv.
Vi har tidligere berørt emnet i bogen. Her var vi inde på hvorledes den ene arts død, er den anden arts brød. Rigtig mange arter er nemlig afhængige af ådsler, og det er vigtigt at der er plads til dem i naturen. Og i din have, for den sags skyld.
Men det strider lidt imod de fleste moderne menneskers livssyn. De kan ikke lide at se forfaldet og fordærvet. De finder det ikke æstetisk. De finder det forkert. Men skal vi komme ordentlig ud på den anden side af den enorme miljø- og biodiversitetskrise vi står konfronteret over for, så skal vi kollektivt til at sadle om, og få ændret vores tankesæt og tilgang til naturen.
Om efteråret foregår denne nedbrydelse, og dette forfald, for fuld drøn. De fleste planter ændrer drastisk karakter, og smider deres blade. Netop bladene er træernes organer. De er ansvarlige for deres fotosyntese, og dermed for at træet kan vokse og overleve.
Processen med at sætte blade er enormt ressourcetung, så i virkeligheden ville det være bedst for træerne, hvis de kunne holde på dem året rundt. Den går dog ikke i de koldere egne af jorden, da frostgraderne ødelægger de væskefyldte celler. Træerne vælger derfor gradvist at lukke ned for fotosyntesen om efteråret, og i takt med at de gør det, falder mængden af klorofyl (som er det der giver bladenes grønne farve) i bladene markant, og de tilbageværende pigmentstoffer, såsom carotenoider og enthocyanider, bevirker, at vi får de her karakteristiske gule, brune og røde blade.
Og her ser vi så hvordan nedbrydelsen og forfaldet skaber grobund for nyt liv. For dels gør træet allerede nu klar til næste års genfødsel, ved at sætte nye knopper, og dels skaber de nedfaldne blade føde til en hel række svampe og smådyr.
Her er bladene på naturhavens mange træer for alvor begyndt at skifte farve. Festfyrværkeriet er gået i gang
Dette var et ganske kort uddrag fra bogen Et år i naturhaven.
Hvad med dig? Er der også efterårsstemning i din naturhave? Bidrag gerne med en kommentar. Det foregår i kommentarfeltet nedenfor.
